Beboerne på Sejerø i Kattegat vågnede torsdag morgen op uden strøm.

Ifølge TV 2 Øst er det endnu uvist, hvad der er årsag til nedbruddet.

Elselskabet Cerius siger til tv-stationen, at der er tale om »en uvarslet strømafbrydelse«, der begyndte klokken 6.12 torsdag morgen.

»Vi ved ikke endnu, hvornår der er strøm igen til alle derovre,« sigerPhilip Brønnum Olesen, presseansvarlig i Cerius.

747 kunder er ramt af strømafbrydelsen.