Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

En kedelig fredag eftermiddag åbner 48-årige Heidi Blixt fra Helsingør sin postkasse – og bliver rasende.

I postkassen ligger en stævning fra advokatfirmaet Njord Law Firm. Der står, at Heidi Blixt har downloadet en pornofilm og derefter delt den 110 gange, og at hun nu skal betale et kæmpe beløb i erstatning.

»Jeg blev simpelthen så rasende og gal, og jeg vil kæmpe min sag. Så om mandagen ringede jeg til byretten i Helsingør, hvor jeg blev mødt med et: 'Nå, er du endnu en af dem.' De havde rigtig mange sager liggende, fortalte de mig,« fortæller Heidi Blixt til B.T.

Hun er blot en af mange, der har fået en stævning fra Njord, der kræver en erstatning på 7.500 kroner for ulovlig download og deling af film.

Som regel er der tale om obskure pornofilm eller få, relativt ukendte titler, som folk bliver stævnet for. Ens for alle sagerne er, at Njord påstår, de kan bevise, hvem der har downloadet filmen via en IP-adresse.

»Jeg føler, at det er David mod Goliat. De sidder der og har en lang jurauddannelse i ryggen, og de laver det her til hverdag. Jeg har aldrig prøvet at være i retten før, og jeg ved ikke, hvad der er det rigtige at sige,« siger Heidi Blixt.

Derfor har hun fået en advokat på sagen, som skal i byretten. Og netop det opfordrer både advokat med speciale i it-ret, Majbritt Alemany Meinfeldt, og it-ekspert og formanden for IT-Politisk Forening, Jesper Lund, til.

»De sagsøgte skal huske, at stævningen og de vedlagte bilag er udtryk for et partsindlæg fra sagsøgers side. Det er dog ikke ensbetydende med, at retten vil være enig i sagsøgers opfattelse af sagen,« siger Majbritt Alemany Meinfeldt.

»Sagsøger kommer med de argumenter og beviser, der efter sagsøgers opfattelse støtter sagsøgers påstand.«

Majbritt Alemany Meinfeldt har generelt en opfattelse af, at Njord Law Firms stævninger er masseproducerede, og at beviserne i sagerne er meget tvivlsomme. Derfor ser hun frem til landsrettens vurdering af sagerne. En række sager er nemlig blevet taget videre fra byretterne, da de har principiel karakter.

It-ekspert Jesper Lund stiller sig også kritisk over for Njord Law Firms metoder. For det første stiller han spørgsmålstegn ved den teknologi, der angiveligt kan finde frem til IP-adresser, som downloader og deler filer.

Se advokat ved Njord Law Firm Jeppe Brogaard Clausen svare på Jesper Lunds konkrete kritik i faktaboksen længere nede.

Softwaren, der angiveligt kan opsnappe disse IP-adresser, hedder MaverickMonitor og er skabt af det tyske firma Maverickeye.

»Njord har fået ekstreme mængder oplysninger fra MaverickMonitor – 200.000 IP-adresser er rigtig mange, og det giver mig en mistanke om, at der er nogle fejlkilder i programmet,« siger Jesper Lund til B.T.

Han peger blandt andet på en sag, som Berlingske har beskrevet, om en 84-årig kvinde, der er blevet stævnet for at downloade en film, mens hun var indlagt.

»Der er generelt mange mulige fejlkilder i brugen af IP-adresser som bevis. Der kan for det første være fejl i selve programmet. Så kan der være fejl i teleselskabernes oplysninger, du kan være blevet hacket, eller der kan have været gæster koblet op på dit netværk,« forklarer han.

Dog mener Jeppe Brogaard Clausen, advokat ved Njord Law Firm, at Jeppe Lund skyder ved siden af med sin kritik, da programmet over flere gange – ifølge Jeppe Brogaard Clausen – er blevet undersøgt af uvildige eksperter i både Danmark og Norge.

»Det er helt okay at forholde sig til de mulige fejlkilder. Det gør jeg også selv, men jeg kan ikke helt se, hvad Jesper Lunds kritik bunder i,« siger han.

Generelt har Jesper Lund ikke meget tilovers for Njord Law Firms metoder. Han mener, at de udelukkende stævner folk i håbet om forlig, og at det er det, de bygger deres forretningsmodel på.

Han peger blandt andet på de høje beløb, Njord Law Firm kræver i erstatning for de angivelige fildelinger.

»Erstatningerne undrer mig meget. En højesteretsdom fra 2011 slog fast, at hvis ét filmværk var blevet misbrugt, ville standardtaksten være 300 kroner. Så hvor Njord har de 3.000 eller helt op til 7.500 kroner fra, det ved jeg ikke,« siger han og fortsætter:

»Men jeg ved, Njord sætter beløbet så højt for at skræmme. De har ingen interesse i, at sagen ender i retten.«

Dette afviser advokat Jesper Brogaard Clausen dog fuldstændig.

»Vi ønsker dialog, og 60 pct. af sagerne bliver lukket, inden vi når til en stævning. Og det er selvfølgelig det, vi helst ser. Vi har ikke noget særligt ønske om at hive folk i retten – vi vil bare gerne i dialog og finde en fornuftig løsning,« siger han og fortsætter:

»Vi er ikke ude på at skræmme folk. Vi fastsætter erstatningsbeløbet på baggrund af det antal delinger, vi kan se, der er. Der er en erstatning på 70 kr. pr. deling, og vi sætter ofte beløbet lavt i forhold til, hvor mange delinger, vi kan se, der er.«

Tilbage sidder Heidi Blixt og må blot vente. Hun ved, hun har et telefonmøde med Njord Law Firm på et tidspunkt, men det tager hendes advokat sig af.

»Jeg er fortørnet. Det føles som ren og skær afpresning, og jeg er rasende over, at jeg bliver anklaget for noget, jeg ikke har gjort. Men det er en rutsjebane, og det går mig vildt meget på,« siger hun.