For Hedvig Fredholm begyndte et nyt liv i et venteværelse.

Hun var på hospitalet for at få kontrolleret, at den behandling, der var sat i gang mod hendes brystkræft, virkede. Hun græd, følte sig sårbar og udleveret.

Så kom en sygeplejerske hen, gav Hedvig et varmt kram og sagde, at "du er ikke alene, vi gør det her sammen".

»Jeg tænkte, at hvis jeg bliver rask, vil jeg være en af dem, som med en enkel handling kan gøre så stor en forskel for et menneske,« siger Hedvig.

Og rask blev hun, og i dag er hun sygeplejerske, ligesom Anna Jansson Libietis. Veninderne studerede sammen efter deres brystkræftforløb.

Hedvig og Anna blev venner i udskolingen, og de hang tæt sammen i nogle år, før livet førte dem lidt i forskellige retninger. 

Sådan fandt de modet

Det begyndte med en knude i brystet. Hedvig var den første, sommeren 2018. Hun havde i flere år været bekymret for kræft og havde tidligere bedt sundhedsvæsenet om at undersøge både hovedet og et bryst.

Derfor tøvede hun, da hun fandt denne knude. Hun var sikkert bare hypokonder, men valgte alligevel at ringe til lægehuset.

Knuden viste sig at være en ondartet tumor.

Hun fik kemoterapi med det samme, og bagefter blev hun opereret og fik strålebehandling. Hun fortæller også, at hun bad lægen om at få fjernet æggestokkene for at mindske sin risiko for tilbagefald.

»Det eneste, jeg ville, var at få mere tid at leve i. Og det lyder klichéagtigt, men man lærer at få mest muligt ud af dagen. Anna havde det ret okay under sin behandling, men jeg havde det forfærdeligt. Jeg troede nogle gange, at min tid var inde.«

Omtrent da Hedvig var færdigbehandlet, blev det Annas tur.

Under en cykeltur mærkede hun, hvordan det stak i brystet, og besluttede sig for at bestille tid hos lægen, selv om hun tænkte, at 'nå, det er nok ikke noget'.

Anna fik konstateret HER2-positiv brystkræft, en type, der kan være aggressiv. Hendes tumor var dog lille og blev beskrevet som langsomt voksende.

»Lægen sagde med det samme: "du kommer ikke til at dø af det her". Jeg ved ikke, om det var en fejl at sige det, men de ord holdt jeg fast i,« siger Anna.

Hun besluttede sig for at stole på sundhedsvæsenet og sige ja til alt, hvilket indebar, at hun fik målrettet behandling mod sin HER2-positive brystkræft.

»Jeg blev overrasket over, hvor godt jeg blev taget hånd om af sundhedsvæsenet. En uge efter beskeden lå jeg på operationsbordet. Og jeg fik en så værdig og fin behandling. Når man er rigtig syg, så fungerer det. De gav mig en stærk følelse af tryghed,« siger Anna.

Ville ikke have kontakt med Hedvig under behandlingen

»Jeg vidste, at Hedvig havde haft et hårdt forløb, og var bange for at høre om alt det svære, og det orkede jeg ikke lige dér.«

Men til sidst tog Anna alligevel kontakt.

»Intet gav mig mere styrke end at have Hedvig som støtte under mit forløb. Ingen kunne forstå og opmuntre som hende,« siger Anna.

Da Anna også var færdigbehandlet, mødtes de til en frokost.

»Vi sad der med vores korte krøller på hovedet og talte om vores erfaringer med sundhedsvæsenet, hvilke utrolige mennesker vi havde mødt, og hvordan de virkelig gør en forskel,« fortæller Hedvig.

»Vi fik også lidt storhedsvanvid og sagde, at 'vi ville blive verdens bedste sygeplejersker med vores erfaring af at være på den anden side,'« griner Anna.

Tanken var født, og de talte videre om at skifte spor

De besluttede sig for at søge ind på sygeplejerskeuddannelsen – og både Hedvig og Anna konstaterer, at de turde, fordi veninden turde:

»Vi havde indset vigtigheden af at have nogen ved sin side, når man gør noget, der føles skræmmende, det gør, at man bliver modigere,« siger Anna.

De havde stor glæde af hinanden også under studietiden, og de sad ofte hjemme og læste sammen.

»Hvis en af os blev rigtig syg, fik influenza eller lignende, så tog den anden en større del af afleveringsopgaven. Men det var også dejligt at få lov til at være så meget sammen med en veninde. Vi var nødt til at begynde dagen med en times snak, og derefter var det studierne, der gjaldt,« griner Anna.

Dette er en redigeret og oversat version fra Amelia af Linda Newnham. Artiklen er udgivet på Woman.dk, hvor du også finder indhold fra Bolig Magasinet, Costume og Magasinet Liv