Det bliver ved og ved.

Nu har den såkaldte havetraktorbande slået til igen i området ved Skive.

Det skriver TV Midtvest.

I denne omgang har to borgere – på Aakjærsvej og på Furvej – fået stjålet havetraktorer og andre elektriske haveredskaber for titusindvis af kroner.

Som tidligere har politiet ingen spor, men det lyder dog fra lokalpolitiet i Skive, at man ikke er i tvivl om, at der er tale om den samme bande.

»Vi formoder at det er de samme som tidligere på året, men vi har intet at gå efter,« siger politiassistent Niels Bach.

B.T. har tidligere omtalt, hvordan der har været et væld af havetraktor-tyverier i de seneste måneder. 

Og ved en enkelt lejlighed blev der også efterladt en række hånlige graffitihilsner.