I slutningen af maj forsvandt 31-årige Dennis Tingskov fra sit opholdssted i Tinglev sydvest for Aabenraa.

Nu er han fundet død.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Det var en tysk borger, som lørdag aften ved 19.15-tiden kontaktede politiet efter at have fundet en død person i et industriområde i udkanten af Tinglev.

'Politiets undersøgelser har vist, at det med stor sikkerhed drejer sig om den 31-årige Dennis Tingskov,' skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelsen.

'Det viser også effekter fundet på stedet,' fortsætter politikredsen.

Ifølge politiet er der ingen tegn på, at der skulle være sket noget kriminelt i forbindelse med dødsfaldet.

De pårørende er underrettet.