Lørdag spærrede 37-årige Kitt Buchardt øjnene op og skyndte sig at standse sin bil for derefter at hive sin mobiltelefon frem.

Hun ville ikke gå glip af muligheden for at tage billeder af det store kattedyr, hun netop havde spottet og som måske er den jyske puma, som flere mener at have set.

»Havde jeg ikke set den med mine egne øjne, ville jeg ikke have troet på det,« siger hun.

Kitt Buchardt tør ikke lægge sig fast på, at dyret nødvendigvis er en puma. Men der er i hvert fald ikke tale om en almindelig kat, mener hun.

Det store kattedyr blev set på en græsmark uden for Tørring: Foto: Kitt Buchardt
Det store kattedyr blev set på en græsmark uden for Tørring: Foto: Kitt Buchardt
Vis mere

»Det VAR et stort kattedyr,« siger hun.

Kitt Buchardt fortæller, at hun kom kørende fra Tørring mod Vonge nordvest for Vejle, da hun simpelthen måtte holde ind på en markvej for at dokumentere oplevelsen.

Desværre befandt kattedyret sig omkring 50 meter fra hende, og derfor blev billederne taget med telefonen ikke så god dokumentation, som hun havde håbet.

»Jeg blev henne ved bilen, så jeg var ikke utryg, men jeg ville heller ikke gå ud på marken. Jeg turde desværre ikke gå tættere på,« siger hun.

Det store kattedyr blev set på en græsmark uden for Tørring: Foto: Kitt Buchardt
Det store kattedyr blev set på en græsmark uden for Tørring: Foto: Kitt Buchardt
Vis mere

Hun fortæller, at græsset på marken var mellem 20 og 30 centimeter højt, og dermed var dyret tre gange almindelig kattestørrelse, vurderer hun.

Dyret så også bemærkelsesværdigt stærkt ud, fortæller hun.

»Jeg kunne se dens muskler bevæge sig gennem pelsen,« siger Kitt Buchardt.

Den 37-årige kvinde er ikke den eneste, der mener at have set et puma-lignende dyr i Jylland i 2019.

Kitt Buchardt spottede det store kattedyr på en græsmark uden for Tørring. Privatfoto
Kitt Buchardt spottede det store kattedyr på en græsmark uden for Tørring. Privatfoto
Vis mere

I marts blev en kvinde overrasket af et sådant dyr ved skovene øst for Gl. Rye

Dagen efter berettede en mand ifølge Aarhus Stiftstidende om et lignende syn ved Funder Ådal ved Silkeborg.

Senere på året kom der også meldinger om den midtjyske puma fra Ry, Vejle og Hylke ved Skanderborg.

Mandag blev politiet orienteret, efter en kvinde så et 'pumalignende dyr’ nær Herning - omkring 45 kilometer fra Kitt Buchardts hjem.

Tv-vært og forfatter til blandt andet ‘Verdens farligste katte,’ Sebastian Klein, har vurderet Kitt Buchardts billeder og kan desværre ikke nå frem til en entydig konklusion.

Dertil er kvaliteten af billederne for dårlig.

»Mit bud er, at det bestemt er en kat.«

»Men jeg vil heller ikke lægge hovedet på blokken, fordi billederne er af for ringe kvalitet,« siger han.

Størrelsen og sandsynligheden taler for, at der er tale om en almindelig men stor kat.

»En puma er åndssvagt stor - det er et bæst. Vi taler om en kat, som kan komme op over 100 kilo.«

»Hvis græsset er så kort som 20 centimeter, skal vi altså kunne se mere af benene,« siger han.

I naturen eksisterer pumaen kun vest for Atlanterhavet, så modsat de nytilkomne ulve i Danmark kan en puma ikke bare have vandret hertil, fortæller Sebastian Klein.

Sebastian Klein er tv-vært og forfatter. Her er han fotograferet derhjemme i forbindelse med udgivelsen af bogen om sin far, Jesper Klein.
Sebastian Klein er tv-vært og forfatter. Her er han fotograferet derhjemme i forbindelse med udgivelsen af bogen om sin far, Jesper Klein. Foto: Malene Anthony Nielsen
Vis mere

»De er meget udbredt fra Sydamerika og op til Canada.«

»Det er en meget succesfuld kat, forstået på den måde, at den kan leve i mange forskellige biotoper - regnskov, stepper, prærier og i bjerge.«

Så skulle der være tale om en puma, må den eneste forklaring være, at den er kommer hertil illegalt og er sluppet løs, mener han.

»Der er ikke nogen, der har pumaer i Danmark. Ingen har dem i fangenskab - og man må i øvrigt ikke have dem uden tilladelse,« siger Sebastian Klein.