»Det er en tvangsdeportation. Anderledes kan det ikke siges. Det er nøjagtig det samme som i DDR, hvor jeg voksede op. Her i Danmark kalder man det bare noget andet. Men det er en deportation, vi bliver udsat for.«

78-årige Hanne Fuhr kæmper med at holde tårerne tilbage, mens hun sætter ord på, hvad hun og beboerne i 317 andre lejligheder i komplekset Bispehaven i Aarhus har i vente:

Inden længe skal de ud af deres boliger, når udmøntningen af regeringens ghettoplan med nedrivning af beboelsesblokke i socialt belastede områder bogstaveligt talt rammer Aarhus Vest som en forhammer.

For nylig faldt en aftale mellem kommunen og boligselskabet Østjysk Bolig på plads om nedrivning af blokkene A1, A2 og A3 samt tre andre mindre ejendomme i Bispehaven. Hanne Fuhr bor i blok A1.

Gennem årene har hun i sin opgang set familie efter familie flytte ind og flytte ud igen. Hun selv og hendes søn er som de eneste blevet boende i den sirligt indrettede lejlighed, der – nu da hun er blevet ramt af sygdom og er meget dårligt gående – er hele omdrejningspunktet for hendes liv.

Men snart kommer turen til hende. Ufrivilligt. Nedrivningen af de imposante blokke, der blev bygget i begyndelsen af 1970'erne, er varslet til at begynde i 2022, og inden da skal alle beboere i 318 lejligheder ud.

Hanne Fuhr føler, hendes verden er ved at falde sammen. Ikke kun fordi hun bliver tvunget ud, men lige så meget fordi hun mener, ingen reelt lytter til hende og de andre beboere, som slet ikke ønsker at flytte.

»Når du bor 35 år i den samme lejlighed og pludselig får at vide, at du skal smides ud, så …,« siger hun, inden hun må afbryde for at samle sig. Og fortsætter:

»Det er en tvangsdeportation. Anderledes kan det ikke siges. Det er nøjagtig det samme som i DDR, hvor jeg voksede op. Her i Danmark kalder man det bare noget andet. Men det er en deportation, vi bliver udsat for,« siger Hanne Fuhr.
»Det er en tvangsdeportation. Anderledes kan det ikke siges. Det er nøjagtig det samme som i DDR, hvor jeg voksede op. Her i Danmark kalder man det bare noget andet. Men det er en deportation, vi bliver udsat for,« siger Hanne Fuhr. Foto: Michael Drost-Hansen
Vis mere

»Det her er mit hjem. Forstår du det? Det er mit hjem. Hvorfor i alverden gør de det her? Jeg har boet de første 40 år af mit liv i DDR og flyttede til Danmark på grund af kærlighed. Jeg har boet her i snart 39 år nu, og jeg havde aldrig drømt om, at jeg skulle opleve at blive deporteret. Jeg har aldrig oplevet sådan en ringeagt over for min person.«

»Hverken Hitler, Goebbels eller Stasi kunne have gjort det bedre end Løkke og Co, borgmesteren og boligselskabet,« siger en stærkt frustreret Hanne Fuhr.

»Men politikerne er ligeglade. De bor alle sammen andre steder og tager nogle meget drastiske beslutninger, der kommer til at ramme alle mulige andre end dem selv. Der er jo ingen af dem, der bor i Bispehaven. Og jeg har ikke råd til at købe et hus til mange millioner kroner, som de har. Jeg føler mig trampet på.«

Hovedpunkterne i den aftale, der for få uger siden faldt på plads mellem Aarhus Kommune og boligselskabet, indebærer, at nedrivningen følges op med nybygning af 530 private boliger og lokaler til erhverv.

På den måde kan Bispehaven leve op til kravet om, at der i 2030 højst må være 40 procent almene boliger i såkaldte hårde ghettoer, som Bispehaven er en af.

Samtidig bliver der investeret et stort millionbeløb i at ændre området, der bliver mere grønt og åbent med muligheder for idræt og anden kultur.

Hanne Fuhr, som har et skrantende helbred, får dog ikke megen glæde af det.

Hun må belave sig på, at Østjysk Bolig i samarbejde med Aarhus' andre boligselskaber lykkes med at finde en anden lejlighed af samme standard til hende.

»Politikerne er ligeglade. De bor alle sammen andre steder og tager nogle meget drastiske beslutninger, der kommer til at ramme alle mulige andre end dem selv. Der er jo ingen af dem, der bor i Bispehaven. Og jeg har ikke råd til at købe et hus til mange millioner kroner, som de har. Jeg føler mig trampet på.«
»Politikerne er ligeglade. De bor alle sammen andre steder og tager nogle meget drastiske beslutninger, der kommer til at ramme alle mulige andre end dem selv. Der er jo ingen af dem, der bor i Bispehaven. Og jeg har ikke råd til at købe et hus til mange millioner kroner, som de har. Jeg føler mig trampet på.« Foto: Michael Drost-Hansen
Vis mere

Men hun er skeptisk. For da hun i 1993 over længere tid blev groft chikaneret af udlændinge i sin egen opgang og derfor ønskede at flytte, efter hun ligefrem fik rettens ord for, at det var hende, som ikke passede ind – ikke omvendt – fik hun ingen hjælp til at finde et andet sted at bo, fortæller hun.

»Jeg blev lovet en anden lejlighed, men det kunne i sidste ende alligevel ikke lade sig gøre. Hvordan kan jeg så tro, jeg kan få det nu?« spørger hun retorisk.

Det lover dog både Østjysk Boligs direktør, Allan Søstrøm, og Aarhus' borgmester, Jacob Bundsgaard (S).

Jacob Bundsgaard siger til B.T.:

»Jeg kan sagtens forstå, at det er et stort indgreb i ens hverdag, når man kommer til at stå i en situation, hvor man er tvunget til at flytte. Det tror jeg, alle kan. Derfor har vi også sikret, at man bliver taget godt hånd om. Dels til at finde en passende bolig, dels til de udgifter, der vil være forbundet med at flytte. I det omfang, man opfylder nogle kriterier, er der særlige muligheder for at blive genhuset i området, hvis man er i arbejde, under uddannelse eller hvis man er fyldt 65 år,« lyder det fra borgmesteren.

Boligdirektør Allan Søstrøm er grundlæggende imod nedrivning af beboelse. Men med regeringens ghettoplan er der ikke noget valg.

»Med den her beslutning har man prikket hul i hjertet på os. Både på mig, vores medarbejdere, bestyrelsen og selvfølgelig de mennesker, som bor der. Både bestyrelsen og jeg er modstandere af nedrivning af almene boliger. De er attraktive, og der er 10 års ventetid på dem. Så at køre en bulldozer henover giver ikke nogen mening. Men det er politisk bestemt, og så bliver det sådan,« siger Allan Søstrøm.

»Det er rigtigt, at der har været store problemer i Bispehaven tidligere. Men det er der ikke længere. Efter at de dér 'LTF-løjsere' kom i spjældet hele banden og bagefter røg hjem, så var det overstået. Så hvorfor kigger man ikke på, hvordan forholdene har været de seneste år? Hvorfor fjerne boligerne? Hvis der er nogen problemer, så flytter man dem jo bare et andet sted hen,« siger han.