»En ting er, at du får en kræftdiagnose, du ikke kan blive helbredt for. Det føles, som om du har en pistol stående for tindingen, som man venter på går af. Og så kommer der corona oveni … det er en pistol på den anden side af tindingen.«

»Sådan havde jeg det i hvert fald i begyndelsen af epidemien,« tilføjer Hanne Bitz.

Den 70-årige kvinde er en af de danskere, der fortsat holder sig fra socialt samvær, selvom coronavirus ikke længere karakteriseres som en samfundskritisk sygdom, og coronarestriktionerne er ophævet.

Hun indgår lige nu i en ny undersøgelse blandt 350 kræftpatienter fra Kræftens Bekæmpelse, som viser, at hver tredje kræftpatient føler sig utryg i det genåbnede samfund. Læg dertil, at hver fjerde kræftpatient holder sig hjemme det meste af tiden.

Hanne Bitz er ikke længere nær så utryg, som hun var tilbage i 2020, da coronavirus ramte Danmark. Men hun og hendes mand gennem 47 år holder sig stadig mest for sig selv.

De har længe fået dagligvarer leveret direkte til døren, men er så småt begyndt selv at handle ind igen. De går fortsat med mundbind i forretninger. Og kontakten til venner, børn og børnebørn har været begrænset.

Hanne Bitz har levet med kræft i bugspytkirtlen siden juli 2020.

Egentlig fik hun en dødsdom på stedet med beskeden om, at hun kun havde kort tid tilbage at leve i. Men Hanne har været ‘heldig’, forstået på den måde, at kræften ikke længere kan ses på scanningsbillederne og dermed er i bero – for nu.

Hanne Bitz. Foto: Privat.
Hanne Bitz. Foto: Privat.
Vis mere

»Fordi jeg har fået kemoterapi, er der jo ingen, der ved, hvordan mit immunforsvar har det. Det er derfor, jeg er bange for at få corona,« siger Hanne Bitz.

Hos Kræftens Bekæmpelse gør det indtryk, at der er så mange patienter, der fortsat føler sig utrygge. Det fortæller afdelingschef for Patientstøtte & Frivillig Indsats Pernille Slebsager:

»Det kommer bag på os, at så mange er utrygge, og det gør stort indtryk. Det slider på den enkeltes livskvalitet at begrænse sit sociale liv gennem så lang tid. Så det gode råd til alle, der ikke er sårbare i forhold til corona, er at følge de smitteforebyggende råd, som for eksempel at nyse i ærmet, vaske hænder osv. På den måde kan vi, der ikke er særligt sårbare, bedst hjælpe de sårbare til at være trygge i det genåbnede samfund,« siger Pernille Slebsager.

Hun tror, at utrygheden især bunder i, at mange kræftpatienter er bange for at blive syge, mens de modtager behandling.

»Hvis man får kemoterapi og bliver syg med for eksempel coronavirus, så kan man risikere at få udsat sin behandling, og det er der mange, der ikke vil risikere,« siger afdelingschefen.

Hanne Bitz var ikke bange for corona i sommer og levede et normalt liv frem til efteråret, hvor en ny bølge kom.

Men efter det gik op for hende, at mange blev smittede trods vaccination, blev corona igen en del af bevidstheden.

»Vi troede jo alle sammen, at når vi havde fået vaccinerne, så var den hellige grav velforvaret,« siger Hanne Bitz.

Hun har fået et fjerde stik med coronavaccinen, på grund af sin kræftsygdom. Hun håber dog ikke, hun skal vaccineres igen, for hun har ved andet, tredje og fjerde stik fået det dårligt grundet bivirkninger.

Hos Kræftens Bekæmpelse kan man endnu ikke svare på, hvordan patienter som Hanne skal lære at leve med corona fremadrettet, sådan som flere eksperter har forudset:

»Der er endnu ikke nogen, der ved, hvad myndighedernes anbefalinger bliver på sigt. Men vi må nok forvente en overgang fra det nuværende, omfattende vaccinationsprogram til noget, der minder mere om vaccination mod influenza og med særlige anbefalinger til sårbare målgrupper« siger Pernille Slebsager.

Et sådant scenario vil Hanne ikke se frem til:

»Jeg kan ikke udholde tanken om at skulle have flere stik. Men jeg må tage det, som det kommer. Jeg tror, jeg har det sådan med den sygdom, jeg har nu, at der må jeg leve livet her og nu. Jeg har langt større bekymringer, end hvorvidt corona blusser op igen til efteråret,« siger Hanne Bitz og tilføjer:

»Vi har planlagt en masse ting, vi skal nå. Vi har lejet nogle sommerhuse til sommer. Og så regner jeg med, at en psykolog kan hjælpe mig lidt på plads oppe i hovedet, så jeg er glad, som det er nu,« siger hun.

Heldigvis har Hanne og hendes mand hinanden:

»Vi er meget sammen og hygger os. Gudskelov. For tænk, hvis jeg havde skullet sidde alene i en coronatid.«