Mange af os har prøvet at blive forladt og ved derfor, at det kan føre til spekulationer, håbløshed og stor frustration. Mød en kvinde, som er blevet forladt af sin mand helt uden forklaring, og få psykolog Katrine Axholms råd til at komme hel ud på den anden side af sorgen.
»Jeg er fuldkommen lamslået. Jeg kan ikke spise, ikke sove, jeg kan ingenting. Det er min veninde, som har sendt mig herhen. Hun siger, at jeg har brug for hjælp. Jeg ved ikke, hvad jeg har brug for. Det føles, som om jeg er i så stor en smerte, at jeg ikke kan mærke andet end den eller tænke en fornuftig tanke, så derfor gjorde jeg bare, som hun sagde.«
Birgit er blevet forladt af sin mand gennem 35 år og sidder nu over for mig med en oplevelse af, at hendes verden er sunket i grus.
»Jeg har aldrig troet, at jeg skulle opleve det her. Vi har tre børn og et langt liv bag os. Vi mødte hinanden tidligt i livet, og nu ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre uden ham. Han vil ikke sige, hvorfor han er gået, eller hvad det handler om. Det eneste, han siger, er, at han ikke kan mere, at han ikke elsker mig, og at han bare vil væk. Han bor på hotel nu og vil ikke mødes med mig. Han vil ingenting, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.«
Når vi oplever noget så voldsomt og overraskende som det, Birgit står midt i, er det helt normalt, at vores system lukker ned for at beskytte os. Det er derfor, Birgit lige nu ikke kan mærke andet end smerte og håbløshed. For at kunne bearbejde vores nye virkelighed er vi nødt til at tage én ting ad gangen, og det er Birgit i gang med.
Sorgen skal rummes
Første skridt er at fordøje chokket, og i den proces er det min vigtigste opgave som Birgits terapeut at støtte og hjælpe hende med at være i det svære uden at forsøge at få hendes følelser til at gå væk eller at finde en løsning på hendes situation.
Hun har brug for anerkendelse af, at hun har været igennem noget voldsomt – et kæmpe chok – og for et rum til at læsse af og bearbejde det hele i. Jeg beder hende derfor om at stille skarpt på de følelser, der fylder mest i hende lige nu.
»Jamen, det er netop chokket. Den der oplevelse af at leve i en ond drøm, og det eneste, jeg ønsker mig, er, at Hans kommer tilbage, og at jeg vågner op, og alt er som før.«
»Jeg synes, vi havde sådan et godt ægteskab. Vi har altid været meget enige om tingene. Jeg kan ikke forstå, hvorfor han handler, som han gør. Han er ikke den mand, jeg har kendt og elsket gennem så mange år. Hvis bare jeg kunne forstå, hvorfor han er gået, men han vil intet sige. Han vil slet ikke tale med mig.«
Birgit vil rigtig gerne forstå, og det har vi mennesker brug for. Vi søger efter mening i vores kæres valg og handlinger. Det er helt menneskeligt. Alligevel vil det ikke ændre på status quo, at Birgit forstår, så jeg beder hende tænke over, hvorfor de svar er så vigtige for hende?
»Jeg tror, at hvis jeg forstod, så ville det på en eller anden måde være nemmere at bære. Lige nu er det bare ubegribeligt, og det gør mig så ulykkelig. Det er, som om jeg ikke kan regne med noget mere. Hvis jeg troede, vi havde et lykkeligt ægteskab, og han ikke har været glad, hvad har jeg så ellers gået og ikke fattet? Jeg føler mig dum. Holdt for nar. Hvorfor har jeg ikke opdaget, at han ikke var glad sammen med mig!«
Slip spekulationerne
Når du spekulerer over, hvilken motivation der ligger bag andre menneskers handlinger, er det en god øvelse at spørge dig selv om, hvad du rent faktisk ved: Ved du med sikkerhed, at han ikke har været glad sammen med dig? Har han fortalt dig det? At han er gået, fordi han ikke var glad med dig. At det har noget med dig at gøre? Det spørger jeg Birgit om.
»Nej, han vil jo ikke tale med mig, så det ved jeg ikke med sikkerhed. Men min konklusion er, at han må have en anden, eller at han ikke elsker mig mere. Men jeg kan godt høre, hvad det er, du siger, og det går jo ikke, at jeg drager mine egne konklusioner. Han skal have muligheden for at forklare mig, hvad det handler om for ham. Hvis han nogensinde forstår det selv. Jeg er nødt til at give slip og acceptere, at han er gået, men åh, det bliver så svært. Jeg ved slet ikke, hvem jeg er uden ham.«
Det vigtigste, vi har brug for, når vi sørger, er støtte i sorgen. Vi sørger lige akkurat så længe, vi har brug for, og en dag kan vi trække vejret mere frit igen, løfte blikket og opdage, at livet kan gå videre uden den, vi har mistet.
Som terapeut er det derfor ikke min opgave at hjælpe Birgit med at finde en grund til, at hendes mand er gået, men derimod at være sammen med hende i det svære, at hjælpe hende med at rumme, at hun er ked af det, så hun bedre kan støtte sig selv, når sorgen kommer i bølger, hvilket den som regel gør.
