Han er født på Amager af en pædagog og en lærer. Som femårig flyttede familien til Fredericia, hvor han boede, indtil han som ung flyttede til København for at læse på CBS.

Nu har Emir Degirmenci fået brev fra staten, der tilbyder ham penge for at flytte hjem.

44-årige Emir Degirmenci er dansk statsborger. Han er dansk gift. Er far til fire børn og arbejder som sociolog, forfatter og foredragsholder.

Men han er efterkommer af et tyrkisk ægtepar, der kom til Danmark i 1970'erne.

Emir Degirmenci med sin kone, Karen. De er begge fra Jylland. Nu har han fået tilbud fra den danske stat om at rejse hjem. Mens hendes forældre stammer fra Jylland, stammer hans fra Tyrkiet.
Emir Degirmenci med sin kone, Karen. De er begge fra Jylland. Nu har han fået tilbud fra den danske stat om at rejse hjem. Mens hendes forældre stammer fra Jylland, stammer hans fra Tyrkiet. Foto: Privatfoto
Vis mere

Selvom han har haft dansk pas siden fødslen, har han også et tyrkisk pas. Derfor er han en af de 64.100 borgere, der nu får brev fra deres kommune.

I 20 år har udlændinge i Danmark kunnet få penge for frivilligt at vende tilbage til deres hjemland. Tilbuddet kaldes repatriering.

Sidste år blev det bestemt, at også danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab skal have tilbuddet.

Desuden blev kommunerne pålagt at vejlede bedre om mulighederne. Derfor får bl.a. Emir Degirmenci nu brev.

Mønsterbryder

Han blev ikke glad for brevet – tværtimod.

»Vrede er ikke et dækkende ord. Først og fremmest er jeg imod menneskesynet bag tilbuddet. Når det sendes til både flygtninge, indvandrere og efterkommere, fastlåses efterkommere som en homogen gruppe, der er ligesom deres forældre.«

Men mange efterkommere er gået en helt anden vej end deres forældre, mener han.

»De fleste indvandrere, der kom fra Tyrkiet i 70'erne, kom som gæstearbejdere fra landområderne. Mange af deres efterkommere er blevet højt- eller mellem-uddannede – ligesom Lars eller Betina. Men når Lars fra arbejderklassen bliver læge, kaldes han mønsterbryder.«

»Her er en kæmpe gruppe med vidt forskellige historier, der bidrager til samfundet på en anden måde end deres forældre. Alligevel fastlåser loven dem i et feudalt syn på, at Ali og Aishas børn kun kan blive landmænd, fordi deres forældre var landmænd. Dét holder ikke i 2019,« siger han.

»Nu er det ikke kun politikere som Rasmus Paludan og tidligere Mogens Camre, nu er det også staten, der siger: 'I bliver aldrig danske'. Det er demotiverende,« siger han.

Også 27-årige Hasan Bölükbasi, der er født og opvokset i Danmark og har permanent opholdstilladelse, har fået tilbuddet.

»Det var meget mærkeligt at få det brev helt ud af det blå. Jeg føler jo, at de vil have mig ud af Danmark,« siger han til Berlingske.

Hasan Bölükbasi er en af de mange tusinde flygtninge og indvandrere, som har fået eller vil få vejledning om at rejse hjem. Men det forstår Hasan ikke, for han har boet i Danmark hele sit liv.
Hasan Bölükbasi er en af de mange tusinde flygtninge og indvandrere, som har fået eller vil få vejledning om at rejse hjem. Men det forstår Hasan ikke, for han har boet i Danmark hele sit liv. Foto: Olafur Steinar Gestsson
Vis mere

Hos Dansk Flygtningehjælp, der sammen med kommunerne står for repatrieringen, ses ordningen som et tilbud.

'Det er en positiv mulighed for de mennesker, som har lyst til frivilligt at vende tilbage til deres hjemland,' skriver asylchef Eva Singer til B.T..

Men hun opfordrer kommunerne til at overveje deres breve.

»Det er jo ærgerligt, hvis en ellers positiv ordning bliver vendt til noget negativt på grund af den måde, det bliver kommunikeret på.«

De sidste seks år har ca. 350 personer benyttet sig af tilbuddet hvert år, viser tal fra Dansk Flygtningehjælp. I de tre første måneder af 2019 har 102 personer valgt at forlade Danmark mod, at det offentlige betaler rejse- og medicinudgifter og 140.000 kroner til etablering i hjemlandet.