»Det er meget mere destruktivt for et parforhold, end man lige tror. Det føles som vaskeægte fysisk utroskab,« siger Magnus Larusson, der behandler pornoafhængige i København.
Det er en broget skare af både kvinder og mænd i alderen 22 til 70 år, som dukker op hos ham inde i Tjelehuset på Vesterbro
Af dem, der træder ind ad døren, er størstedelen mænd i 30-40-års alderen. Og de kommer oftest, fordi deres massive pornoforbrug er et problem for deres partner, fortæller Magnus Larusson.
»Den mest almindelige årsag er, at man står over for at være ved at ødelægge sit parforhold og miste sin familie på grund af det. Og måske ikke for første gang,« siger han.
De sidste par dage har man i B.T. kunnet møde forskellige danskere og høre, hvordan porno har påvirket deres hverdag på både godt og ondt.
Det kan måske lyde voldsomt i manges ører, at noget som porno kan være så destruktivt og simpelthen fravriste folk deres forhold og familie.
For der er mange, der ser porno. Rigtig mange. Hvis man ser på pornohjemmesider, så har de en langt mere regelmæssig trafik end sider som Netflix, Amazon og Twitter tilsammen hver måned.
64 procent af unge op til 24 år søger aktivt på porno hver uge eller oftere.
Men hvornår bliver det til en afhængighed?
Ifølge Magnus Larusson er en afgørende faktor, hvis man har intentioner om at stoppe, men ikke kan.
»Og hvis det bliver problematisk for ens partner eller ens karriere. Problemet ligger i, at man gør det for meget, lyver om det og skjuler det i så høj grad, at det er ødelæggende,« fortæller sociolog og terapeut Magnus Larusson, der lige for tiden har omkring 25 personer i behandling.
Han fortæller, at en partner til en pornoafhængig føler sig overset, undermineret, og ofte føles det som fysisk utroskab.
»Det kan være meget grænseoverskridende, og partneren kommer også på nogle punkter til at sammenligne sig med det, de ser. Det underminerer deres selvværd kropsligt. Når de begynder at sammenligne sig med de her piger i pornoen, begynder de at synes, at de selv kommer til kort,« siger Magnus Larusson.
Partneren kan også mærke, hvordan mandens tankegang ændrer sig. Nogle bliver mere fjerne, mens andre bliver mere sexfikserede og begynder at hive ting fra pornoen ind i soveværelset.
»De kvinder, jeg taler med, har presset manden i behandling og er ved at brække sig over hans pornoforbrug,« siger Magnus Larusson og uddyber:
»De fortæller, at de ikke havde noget imod det i starten. Det er ikke, fordi de er snerpede eller syntes, det var noget voldsomt. Men efterhånden som tiden går, begynder det at være en trussel. En trussel mod parforholdet, en trussel mod partnerens selvværd.«
Når Magnus Larusson spørger de mænd, hvad der er det bedste sex: med kæresten eller med computeren, så svarer de 'med computeren', fortæller terapeuten.
»De ser det måske om aftenen ude på badeværelset, inden de skal i seng, og så kan det være, de ikke vil have sex med konen,« siger han.
Det er for det meste, først når bunden er ramt, at den pornoafhængige griber knoglen og hører lyden af Magnus Larussons svenske accent i den anden ende.
»Før de kommer hertil, er det meget almindeligt, de har haft nogle voldsomme konfrontationer derhjemme. Nogle gange med års mellemrum. De siger, de ikke vil se det mere, men det foregår bare i det skjulte, meget skamfuldt. Og det er sådan, at de risikerer at miste familien, hvis de gør det - og alligevel gør de det,« siger Magnus Larusson og fortæller, han har oplevet rigtig mange, der har mistet deres familie til fordel for pornoen.
Behandlingen er et 10 ugers forløb med én ugentlig samtale i en større gruppe. Ligesom man kender det fra AA-møder.
»Gruppeterapien er vigtig, fordi de får indblik i hinandens verden og baggrund og opdager, de ikke er alene om det,« fortæller Magnus Larusson, der lige nu har 36-årige Frederik Larsen i behandling.
Forleden fortalte Frederik Larsen til B.T., hvordan det har påvirket alle aspekter af hans liv i en negativ retning at være pornoafhængig.
Men han kan skrive under på, at gruppeterapien hos Magnus Larusson har været vigtig. For ham er den uundværlig.
Han har deltaget i gruppeterapi godt et år, og han har tænkt sig at fortsætte så længe som muligt, fordi han ikke kan undvære det fællesskab, han har fundet i sine ligesindede.
