I sommerferien har du fri og kobler helt af fra jobbet. Eller gør du?

For du kan jo sagtens lige tjekke arbejdsmailen, mens ungerne alligevel hygger sig i poolen, og ægtefællen soler sig.

Og det betyder vel heller ikke det store at tage telefonen, når kollegaen ringer og fortæller om et akut problem hjemme på pinden?

En ny stor befolkningsundersøgelse, som Userneeds har lavet for Ingeniørforeningen, IDA, viser i hvert fald, at rigtig mange af os tager jobbet med på ferie.

(Arkivfoto)
(Arkivfoto) Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Den dokumenterer, at mere end hver anden erhvervsaktive dansker har svært ved at slippe mail, sms'er og telefonopkald fra jobbet, når de holder sommerferie.

Dermed er mere end 1,4 millioner danskere på standby i forhold til jobbet i deres sommerferie.

Og for næsten hver tredje er det et krav eller en forventning fra arbejdspladsen, at de er tilgængelige, mens de har fri, viser undersøgelsen.

Den tendens bekymrer i IDA, for sommerferien bør være tidspunktet, hvor vi holder fri og får fred til at lade krop og hjerne op.

(Arkivfoto)
(Arkivfoto) Foto: Vibeke Toft
Vis mere

Det mener formanden for Ansattes Råd i IDA, Morten Thiessen.

»Det er hele formålet med en ugelang sommerferie. Sker det ikke, risikerer vi i sidste ende at brænde ud. Stress og udbrændthed er et stort problem for mange, og at stå til rådighed også i sommerferien kan jeg ikke få øje på, er den bedste forebyggelse,« siger han.

Efter et år med coronapandemi og hjemmearbejde med flydende grænser mellem arbejde og fritid bliver det efter hans mening ekstra vigtigt at sørge for at holde et velfortjent hvil.

Han er især bekymret over tendensen til, at hver tredje føler det som et krav eller en forventning, at de skal være 'på' i ferien.

(Arkivfoto)
(Arkivfoto) Foto: Henning Bagger
Vis mere

»Alle mennesker har brug for at holde ferie og restituere med god samvittighed,« siger han og peger også på, at kulturen og personalepolitikkerne på mange arbejdspladser trænger til et eftersyn:

»Selvom det digitale samfund aldrig slukker, og vi kan klare meget fra vores mobiltelefon, så bliver vi nødt til at finde fornuftige måder at administrere det på, så vi kan holde til det i et helt arbejdsliv.«

Udviklingen bekymrer også autoriseret psykolog Birgitte Sølvstein, som i sin praksis møder mange danskere med ondt i arbejdslivet i form af stress, angst og depression.

»Hvis vi arbejder i ferien, betyder det, at vi ikke får en pause fra arbejdet. Helt basalt. Alle har brug for en pause for at koble mentalt af, også i længere tid. Det er derfor, vi har ferier,« siger hun.

Birgitte Sølvstein mener, at vi misforstår, hvad det vil sige at arbejde effektivt. På længere sigt kan for meget arbejde i ferien nemlig betyde, at vi kommer til at fungere dårligere og mindre effektive i dagligdagen. Og det kan hævne sig på den lange bane i form af udbrændthed og stress, understreger hun.

»Kun hvis vi holder helt fri, har vi energien til de travle perioder.«

Og hun er særlig bekymret i år, hvor coronakrisen har fået arbejdsliv og fritid til at flyde endnu mere sammen for rigtig mange danskere.

Tiden lige efter sommer- og juleferien er traditionelt højsæson for stress-sygemeldinger, påpeger hun. En tendens, som hun frygter vil blive forstærket i år.

Men hvad med dem, som trives med at være 'på' hele tiden? Skal de ikke have lov til det?

»For nogle er det en livsstil at arbejde hele tiden. De holder aldrig fri og trives med det. Men det er undtagelsen. Helt utrolig mange går ned med stress, angst og depression, så meget tyder på, at langt de fleste af os har brug for de pauser, ferierne kan give,« siger Birgitte Sølvstein.