De var sat op for at skabe ægte halloween-stemning.

Men natten til lørdag var det slut.

En eller formentlig flere hærværksfolk gik nemlig amok og smadrede flere hundrede græskar, som byens butikker havde stillet op på gågaden i Silkeborg, skriver tvmidtvest.dk.

»Det er helt vildt ærgerligt, at de ikke kunne få lov til at ligge i fred. De skulle have prydet bybilledet her i efterårsferien, men sådan skulle det altså ikke være. Jeg forstår det simpelthen ikke,« siger city manager i Handel Silkeborg, Pernille Varde Perigaard, til den regionale TV2-station.

Her ses de mange smarede græskær natten til lørdag på gågaden i Silkeborg. Foto: Handel Silkeborg.
Her ses de mange smarede græskær natten til lørdag på gågaden i Silkeborg. Foto: Handel Silkeborg.
Vis mere

Helt konkret havde butikkerne placeret 900 flotte græskar rundt om i den centrale del af byen.

Men cirka halvdelen af dem er blevet smadret.

Som man kan se på billedet, lå de spredt over en stor del af gågaden, og Midt-og Vestjyllands Politi efterlyser stadig vidner.

Om butikkerne nu vil forsøge at købe et nyt læs græskar, tager de formentlig stilling til på mandag, er meldingen fra Pernille Varde Perigaard.