Den nye styrelse, som regeringen vil oprette i forbindelse med covid-19-pandemien, er slet ikke til nogen hjælp. Tværtimod vil den bidrage med 'oppustet djøferi'. Det mener professor i klinisk mikrobiologi ved Rigshospitalet Niels Høiby.

»Der er enormt mange styrelser, som domineres af folk uden lægefaglig baggrund. Jeg kan simpelthen ikke se, at det er nødvendigt med sådan en styrelse her. Det er oppustet djøferi og bureaukrati,« siger han.

Styrelsen, som kommer til at ligge under Justitsministeriet, skal primært tage sig af opgaven med at sikre tilstrækkeligt med værnemidler under den nuværende pandemi og fremover.

»Helt ærligt, hvor svært kan det være?« spørger Niels Høiby retorisk og fortsætter:

»Det er ikke en opgave, der er så omfattende, at den kræver en hel styrelse.«

Hvorfor ikke?

»Der er ikke så meget arbejde i det, at det ikke kan varetages i et almindeligt kontor. Jeg mener i stedet, at det burde lægges under Danske Regioner eller Sundhedsstyrelsen,« siger Niels Høiby og fortsætter:

»Når så pandemien er overstået, og værnemidler er indkøbt, hvad skal hele den styrelse så lave?«

Niels Høiby, professor i klinisk mikrobiologi, mener at den nye styrelse, som skal sikre værnemidler til danskerne, er 'oppustet djøf'eri'.
Niels Høiby, professor i klinisk mikrobiologi, mener at den nye styrelse, som skal sikre værnemidler til danskerne, er 'oppustet djøf'eri'.
Vis mere

Det danske sundhedsvæsen møder ofte kritik for at være hårdt ramt af overflødigt bureakrati, som besværliggør arbejdsgangene på hospitalerne. Høiby mener, at den nye styrelse bidrager til det problem.

»Der er snart flere høvdinge, end der er indianere. Et stort problem med sådan en styrelse er, at den skal have en direktør. Direktøren skal så have et vist antal medarbejdere. De flytter så papirer fra det ene skrivebord til det andet og laver pseudoarbejde,« siger Niels Høiby.

Høibys kritik bakkes delvist op af Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

»En decideret styrelse er en tung måde at drive det på. De skal jo have lavet brevpapir, nye kopper og en hjemmeside, ledere skal på lederkursus og så videre,« siger Jakob Kjellberg og fortsætter:

»Det havde nok kunne køre lidt lettere i et kontor under Sundhedsstyrelsen. De skal alligevel trække på kompetencer derfra, og så er det jo nemmere, når det er i samme hus,«

Hvorfor så ikke bare lave et kontor der?

»Det har den fordel, at man med sådan en styrelse ved, lige præcis hvem der har ansvaret for, at tingene bliver gjort. Og man må sige, at denne pandemi har vist, at opgaven ikke blev udført. Vi havde ikke værnemidler nok,« siger Jakob Kjellberg.

»Så er der det rent politiske, der handler om, at man sender et signal om, at nu gør man noget. Det er jeg enig med Høiby i,« siger Jakob Kjellberg.

Den nye styrelse skal sikre, at der er rigeligt med værnemidler til danskerne. Men opgaven er relativt lille, mener Niels Høiby og en styrelse vil i stedet skabe mere unødigt bureaukrati.
Den nye styrelse skal sikre, at der er rigeligt med værnemidler til danskerne. Men opgaven er relativt lille, mener Niels Høiby og en styrelse vil i stedet skabe mere unødigt bureaukrati. Foto: NATIONAL INSTITUTES OF HEALTH HA
Vis mere

Justitsminister Nick Hækkerup forsvarer åbningen af styrelsen i en mail til B.T.

»Den nye styrelse skal blandt andet særligt vise sit værd og levere merværdi i situationer, hvor myndighederne på Sundhedsministeriets område er under et i forvejen enormt pres,« skriver ministeren til B.T. og fortsætter:

»Frem for at lægge en ekstra opgave på Sundhedsministeriet i sådanne situationer, ønsker regeringen at fordele belastningen og dermed forbedre sundhedsmyndighedernes mulighed for at fokusere på de sundhedsmæssige kerneopgaver,« skriver han.

Styrelsen åbner 1. august.