I disse år florerer der virkelig mange myter om prævention, både dem med og uden hormoner. Og måske især omkring spiralen!

Læs med når gynækologen Helena Kopp Kallner be- eller afkræfter dårlige rygter om spiralen.

LÆS OGSÅ: Læge og forsker er ikke i tvivl om hvilken hormonspiral, hun anbefaler til kvinder

1. Påstand: Det gør altid ondt at få en spiral
»Falsk. Visse kvinder kan knapt mærke det, men de fleste kvinder, der ikke har født, kan godt mærke det,« forklarer Helena Kopp Kallner og tilføjer:

»Der findes også forskellige alternativer for dem, der vil have smertelindring. I Sverige synes vi gynækologer, at spiraler er så godt et præventionsmiddel, at hvis man er panisk angst for smerten, så kan man i Sverige få en fuld narkose. Man kan tilmed lægge bedøvelse op i livmoderhalsen, hvilket kaldes en paracervikal blokade.«

LÆS OGSÅ: De lægger spiraler op hver dag – men denne vil de ikke anbefale: "Vi kan ikke stå inde for det"

»Vi giver det ikke til alle, for selve bedøvelsen kan nogle gange gøre mere ondt end at sætte spiralen op. Men hvis man er meget, meget bange for smerte, kan det være det værd. Vi er i gang med et studie, hvor vi sprøjter bedøvelse i livmoderen og livmoderhalsen ved hjælp af et tyndt, fleksibelt plastrør. Dette bedøver livmoderslimhinden, når spiralen indsættes, hvilket mindsker smerten. Jeg tror, at denne metode vil blive anbefalet i fremtiden, da det er den bedste, der findes på nuværende tidspunkt.«

2. Påstand: Det er dyrt at bruge spiral
»Falsk. Prisen på en hormonspiral dækker jo over de tre, fem eller otte år, som man kan have den i.«

3. Påstand: Næsten alle får bivirkninger
»Nej, spiral er den mest anvendte præventionsform af os gynækologer. Vi oplever, at kvinder overordnet er tilfredse med spiralen, og vi anbefaler det ikke mindst, fordi det også er den mest effektive måde at mindske menstruationssmerter og kraftige blødninger. Kobberspiral kan være et godt alternativ for kvinder, som oplever bivirkninger hormonprævention, men får man akne eller andre bivirkninger af sin hormonspiral, så findes der andre præventionsmidler at teste.«

Dette er en del af en artikelserie med fokus på prævention fra det svenske medie Expressen