I mere end 25 år har der på Ikast-Brande Gymnasium været tradition for, at drengene i 3. g laver et nøgen-luciaoptog.
Men i år er det slut, det skriver TV Midtvest.
Aflysningen kommer efter nogle af skolens elever havde inviteret mediet for at dække begivenheden. Men kort før det skulle finde sted, meddelte rektor Marianne Dose Hvid, er mediet alligevel ikke var velkommen.
Begrundelsen var, at der ikke var lavet en tilstrækkelig klar aftale om mediets besøg, samt man ville forstyrre HF-elevernes eksamen.
Flere elever fortæller til mediet, at de har fået strenge ordrer fra skoleledelsen om, at de ikke må lave det nøgne optog, hvor kun en pakke eller nissehue bliver holdt for skridtet.
Desuden forklarer eleverne, at de har fået mundkurv på, og ikke må udtale sig til medierne.
Den udlægning er rektoren for gymnasiet, Marianne Dose Hvid, dog ikke enig i.
'Jeg kunne ikke drømme om at begrænse elevernes ytringsfrihed. Jeg har ikke udtalt, at eleverne ikke måtte udtale sig til pressen', skriver hun i en sms til TV Midtvest.
Hun tilføjer, at aflysningen af nøgenoptoget skyldes, at man ikke ønsker, at nogen skal føle sig krænket.

