Nu kan teenagerne på Aalborg Katedralskole snart sove endnu længere om mandagen.

Gymnasiet har som det første i Danmark indført firedages skoleuge. Noget der bliver igangsat efter sommerferien.

Det skriver TV 2 Nord.

»Vi er blevet inspireret af, at man nogle steder arbejder med firedages arbejdsuger. Så snakkede vi om, kunne vi gøre noget lignende, for der er meget pres på både medarbejdere og elever. Det kunne vi ikke, men vi kan gå et stykke af vejen,« siger rektor på Aalborg Katedralskole Christian Nielsen Warming.

Det betyder, at gymnasiets sommerferie bliver seks dage kortere, men det er en nem byttehandel, når de til gengæld får seks forlængede weekender med fri om mandagen.

Skolens elevrådsformand fortæller desuden, at der blev forhandlet om andet end sommerferien.

Snakken gik blandt andet på, om man skulle tage noget af påskeferien, eller om de skulle møde den 2. januar i stedet for den 3. januar.

Men i forhold til politikerne på Christiansborg, så blev man altså enige om forkorte sommerferien med seks dage, og det lyder på eleverne som om stemningen nu er vendt til det bedre.