75-ÅRET FOR DANMARKS BEFRIELSE

Det er den 4. maj 1945. Klokken er 20.36.

Alle i Danmark ved, at krigen lakker mod enden, men ingen kender endnu slutspillet.

Det da forhadte Tyskland har haft besat kongeriget gennem mere end fem år, siden Hitlers tropper rykkede ind over den dansk-tyske grænse tidligt om morgenen 9. april 1940.

De, som har mulighed for det, sidder som altid ved denne tid ud på aftenen rundt om i stuerne med ørerne helt op mod radiomodtagerens højttaler for at høre sidste nyt fra BBC's daglige nyhedsudsendelse sendt illegalt til danskerne fra et lille spartansk studie under The Strand i London.

De forhadte mørklægningsgardiner blev flået ned 4. maj 1945 om aftenen, da frihedsbudskabet var blevet læst op fra London af Johannes G. Sørensen. Spontant blev der sat lys i vinduerne over hele Danmark.
De forhadte mørklægningsgardiner blev flået ned 4. maj 1945 om aftenen, da frihedsbudskabet var blevet læst op fra London af Johannes G. Sørensen. Spontant blev der sat lys i vinduerne over hele Danmark. Ukendt

Trods de stadig funktionelle tyske støjsendere går signalet og lyden klart igennem.

Pludselig er der et ophold i nyhedsoplæsningen.

Mikrofonen i BBC-studiet på den anden side af Nordsøen er blevet slukket lige efter omtalen af, at der natten forinden har været kampe i Københavns gader tæt ved fjendens kaserne, og at der også har været voldsomme kampe foran Gentofte Rådhus og i Dyrehaven.

Efter mere end 10 sekunders tavshed, hvor der kun høres en svag summen, bliver mikrofonen tændt igen.

Hovedstaden fejrer 9. maj 1945 gensynet med kong Christian X. Hundredtusinder er mødt op, heriblandt mange frihedskæmpere, som står i rækker hele vejen fra Amalienborg til Christiansborg, hvor majestæten åbner den første frie rigsdag efter krigen.
Hovedstaden fejrer 9. maj 1945 gensynet med kong Christian X. Hundredtusinder er mødt op, heriblandt mange frihedskæmpere, som står i rækker hele vejen fra Amalienborg til Christiansborg, hvor majestæten åbner den første frie rigsdag efter krigen. Ukendt

»I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.«

Efterfulgt af endnu en pause. Og:

»Her er London. Vi gentager: Montgomery har i dette øjeblik meddelt, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig.«

Manden bag mikrofonen er Johannes Gunnar Sørensen. Kendt som 'den danske stemme'. Og senere også kendt som 'den gyldne stemme' eller slet og ret 'guldstemmen'.

Ukendt

Den 37-årige journalist og købmandssøn fra det lille sydjyske landsbysamfund Sønder Omme har med de få ord, han selv spontant sætter sammen uden manuskript, netop udødeliggjort befrielsesbudskabet.

Eller frihedsbudskabet, som det bedre er kendt som.

Samtidig har Johannes G. Sørensen udødeliggjort sig selv som radiospeaker med sin karakteristisk korrekte fremføring af netop den nyhed, som alle krigstrætte og frihedshungrende i Danmark har ventet på med så stor længsel i årevis.

Ved skæbnens ironi er det den samme mand, som godt fem år tidligere, den 9. april 1940, som ansat ved Pressens Radioavis får det lod at oplæse den danske kong Christian X's tunge budskab i Statsradiofonien om, at Danmark er blevet besat.

I 2015, ved 70-året for Danmarks befrielse, blev de faldne danskere æret og mindet i Mindelunden i Ryvangen nord for København. Omkring 5.000 mennesker var dengang mødt op for at fejre befrielsen.
I 2015, ved 70-året for Danmarks befrielse, blev de faldne danskere æret og mindet i Mindelunden i Ryvangen nord for København. Omkring 5.000 mennesker var dengang mødt op for at fejre befrielsen. Søren Bidstrup

Nu får selvsamme Johannes G. Sørensen det privilegium også at være den, som fortæller sine landsmænd, at de nu endelig har fået friheden tilbage.

I sine senere erindringer og optegnelser fra et langt liv i pressens tjeneste – og ikke mindst om sit eget journalist-livs største øjeblik – beskriver Johannes G. Sørensen, hvad der skete i de hektiske sekunder, da nyheden om Tysklands kapitulation pludselig nåede frem til det lille BBC-studie under The Strand:

Fem minutter inde i udsendelsen og med mikrofonen åben foran Johannes G. Sørensen kommer kollegaen Flemming Barfoed stærkt ophidset styrtende ind, prikker Sørensen i ryggen og rækker ham en lille lap papir.

»Jeg læser en sætning færdig og lukker mikrofonen. Flemming stammer, mens han snapper efter vejret: … Montgomery... Kapitulation i Nordvesttyskland, Holland og Danmark… Sig det!«

Feltmarskal Bernard Law Montgomery på besøg i København efter befrielsen.
Feltmarskal Bernard Law Montgomery på besøg i København efter befrielsen. A E Andersen

Johannes G. Sørensen fortæller videre om det specielle øjeblik:

»Tør du, tænker jeg, uden et ord skrevet? Hvor har Flemming det fra? Jo, han er god nok. Det er rigtigt. Med en voldsom anspændelse for at beherske stemmen gør jeg tegn til stilhed.«

Hvorefter 'guldstemmen' foran den nu igen tændte mikrofon spontant selv sætter ordene sammen, mens han koncentrerer sig om at få det hele med.

Trods frihedsbudskabets kun ganske få håndfulde ord er det som at sparke låget af en dåse med overtryk i Danmark, da Johannes G. Sørensen læser nyheden op.

En tysk soldat må gå den tunge gang mod sit hjemland efter Tysklands kapitulation.
En tysk soldat må gå den tunge gang mod sit hjemland efter Tysklands kapitulation. Ukendt

I samme øjeblik, den længe ventede besked om Tysklands kapitulation er blevet kendt rundt om i stuerne fra Gedser til Skagen, fra Blåvandshuk til Christiansø, kaster folk sig spontant om halsen på hinanden.

I selv de mindste byer søger man ud på gaderne og jubler og krammer kendte som ukendte i ens nærhed af lutter begejstring og lettelse.

Indenfor i lejligheder, huse og på landet bliver de forhadte mørklægningsgardiner med et ryk flået ned af vinduesrammerne, hvor de har siddet siden 9. april 1940 på besættelsesmagtens ordre i forsøget på at gøre det så svært som muligt for britiske bombefly at orientere sig over Danmark.

Og for at markere, at det med ét er blevet lysere tider, og de 'fem forbandede år' endelig er forbi, begynder folk at sætte lys i vinduerne.

Modstandsbevægelsen anholder stikkere og andre, der havde samarbejdet med tyskerne. De bliver kørt bort på en lastbil for at blive henrettet.
Modstandsbevægelsen anholder stikkere og andre, der havde samarbejdet med tyskerne. De bliver kørt bort på en lastbil for at blive henrettet. Ukendt

En tradition, som – også af mange, der slet ikke var født under Anden Verdenskrig – stadig holdes i hævd hvert år den 4. maj om aftenen.

Mandag klokken 20.36 er det præcis 75 år siden, 'guldstemmen' Johannes G. Sørensen overbragte frihedsbudskabet.

Selv om mange i begejstring og ren lykkerus den særlige aften 4. maj 1945 stormede ud på gader og stræder for at feste og derfor ikke fik hørt hele BBC-udsendelsen til ende, var der dog også nogle, som gjorde.

De kunne høre den ellers altid nobelt neutrale og helt igennem korrekte 37-årige radiospeaker komme med en for én gangs skyld helt personlig kommentar til lytterne:

Efter krigens afslutning stjal tyske soldater et væld af cykler i Danmark, men de blev beordret til at aflevere dem ved grænsen. Resten af vejen hjem foregik derfor til fods.
Efter krigens afslutning stjal tyske soldater et væld af cykler i Danmark, men de blev beordret til at aflevere dem ved grænsen. Resten af vejen hjem foregik derfor til fods. Ukendt

»Må jeg have lov at slutte med, at denne aften, den største aften for jer hjemme, også har været den største aften for os herude. Vi tænker på jer hjemme, og vi glæder os til snart at ses igen. Denne hilsen må jeg nok have lov til at lade omfatte alle danskere uden for Danmark.«

Efter krigen flyttede Johannes G. Sørensen til Bornholm og arbejdede gennem en årrække som journalist på dagbladet Bornholmeren.

Han døde i 1989, 81 år gammel. Johannes Gunnar Sørensen er begravet på Rønne Kirkegård ved siden af sin kone, Lilli Skjoldager.

På deres fælles gravsten står blot deres navne, fødselsdato og dødsdag.