Placeringen af en mindre lysreklame-stander på Rådhuspladsen i København har udviklet sig til en ‘grotesk’ stor sag på Københavns Rådhus, der ligger en spytklat fra reklamestanderen.
I mere end et halvt år har kommunen været i juridisk slagsmål med en fond, som kommunen selv er medstifter af og milliondonor til.
»Det er jo grotesk, at én del af kommunen bekriger en anden del af kommunen,« lyder det fra Jakob Næsager (K), som sidder i Københavns byråd, Borgerrepræsentationen.
Hans udfald kræver en forklaring, og den kommer her:
Standeren måler omtrent 120 cm x 250 cm og er opsat af By- og Pendlercykel Fonden, der driver de velkendte hvide, el-bycykler i København.
Fonden er stiftet af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og DSB, og Københavns Kommune har over en otteårig periode støttet fonden med et driftstilskud på 40 millioner kroner.
Sagens kerne er, at fonden ikke har fået tilladelse af sin egen stifter og store pengedoner Københavns Kommune til at opsætte lysreklame-standeren i forlængelse af sin cykelstation på Rådhuspladsen, og 11. maj i år varslede kommunen derfor et påbud om, at fonden skal pille lysreklame-standeren ned.
Det varslede påbud er også begrundet i, at standeren udgør en fare for trafiksikkerheden i et af Københavns mest ulykkesramte kryds – krydset H.C. Andersens Boulevard og Vesterbrogade.
Af et notat fra kommunen, dateret 23. oktober 2020, fremgår det således, at der de seneste fem år har været 57 ulykker i krydset og 12 tilskadekomne.
Fonden mener, at kommunens varslede påbud er forkert. Og sagen er nu gået så meget i hårdknude, at fonden har hyret Advokatfirmaet Poul Schmidt, Kammeradvokaten, til at få kommunen på andre tanker.
Fonden, som altså har fået 40 millioner kroner af Københavns Kommunes skatteborgere i driftstilskud, bruger altså nu penge på at bekrige Københavns Kommune juridisk med midler, som direkte eller indirekte delvist stammer fra kommunen selv.
I et notat fra Teknik- og Miljøforvaltningen, dateret 20. november 2020, opruller forvaltningen et 'kronologisk overblik' over sagen.
Her fremgår det, at fonden opsatte lysreklame-standeren i forbindelse med en godkendt ansøgning om at udskifte belægningen under cykelstationen på Rådhuspladsen.
Teknik- og Miljøforvaltningen fastholder i notatet, at den kun har givet en gravetilladelse, og at det kræver en 'særskilt tilladelse efter vejloven' at få lov til at opsætte en reklamestander.
Fonden mener omvendt, at den slet ikke behøver søge om tilladelse til reklamestandere, da den har ret til at 'modernisere bycykelstationen'.
Administrerende direktør for fonden Tina Füssel har ikke ønsket at stille op til interview om sagen, men har skriftligt svaret på, hvorfor fonden ikke vil følge det varslede påbud. Hun skriver:
»Fordi vi er uenige, hvilket Kammeradvokaten bakker os op i. Og fordi der ikke er givet et endeligt påbud, men kun et udkast. Vi har opsat en stander, som lever op til alle kommunens krav til den slags standere. Har du set Rådhuspladsen? Der er mindst fem lignende standere tæt på vores.«
»Hvis Fondens stander er ulovlig, er mange af de andre standere på Rådhuspladsen – og såmænd i hele byen – også ulovlige. Derfor er kommunens udkast forkert, og derfor følger vi det ikke. Og det vil jo ikke være første gang, kommunens embedsmænd tager fejl i deres juridiske vurdering.«
Niels E. Bjerrum er socialdemokratisk medlem af borgerrepræsentationen, tidligere medlem af Miljø- og Teknikudvalget og samtidig formand for By- og Pendlercykel Fonden. Han mener, at det er helt naturligt, at han som formand for fonden ikke vil følge kommunens varslede påbud.
»Jeg har min bycykelkasket på, når jeg sidder som formand for By- og Pendlercykel Fonden. Det skal jeg have, ellers er jeg ikke min opgave voksen. Og jeg skal hilse og sige, at historien har vist, at det ikke er første gang, at Teknik- og Miljøforvaltningen har draget forkerte juridiske konklusioner,« siger Niels E. Bjerrum.
Henriette Hall-Andersen, områdechef i Teknik- og Miljøforvaltningen, fortæller, at sagen er trukket ud, fordi fonden skal partshøres, og at sagen skal være fuldt belyst, før der kan træffes en endelig afgørelse.
»Det er sjældent, at påbud ikke efterleves. Men hvis fonden ikke efterlever et endelig påbud, kan vi som kommune tage ud og fjerne standeren på fondens regning med hjemmel i vejloven.«
