Stort set alle grønlandske politikere vil have selvstændighed. Derfor fylder det ikke meget ved valget.
Når det tirsdag er tid til valg i Grønland, fylder landets vej mod selvstændighed nærmest mere i Danmark end i Grønland.
Det påpeger forskerne Rasmus Leander Nielsen og Ulrik Pram Gad.
- Selvstændighed fylder noget i Grønland. Men det gør det sådan set altid. Det er noget, som danske medier har en tendens til at vinkle lidt mere på, end man egentlig oplever her, siger Rasmus Leander Nielsen, der er adjunkt ved Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik ved Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet.
- Selvstændighed er en faktor, men en lidt abstrakt faktor. For stort set alle politikere er enige om, at det er noget, man arbejder hen imod. Men der er ikke så meget enighed om, hvor hurtigt det skal gå. Det er sådan lidt, som det plejer.
Grønland fik hjemmestyre 1. maj 1979 inden for rammerne af det dansk-færøsk-grønlandske rigsfællesskab.
Hjemmestyret blev 21. juni 2009 erstattet af Grønlands Selvstyre.
Det betyder, at Grønland selv kan beslutte at overtage en række ansvarsområder.
Ulrik Pram Gad, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), mener, at vi i Danmark nok har været lidt langsomme til at opfatte, at Grønland ønsker selvstændighed.
Derfor er vi ved et valg mere optaget af det end grønlænderne selv.
- Selvstændighed var klart på toppen af dagsordenen ved valget for et par gange siden. Denne gang handler de spørgsmål, vælgerne stiller på vælgermøder og på sociale medier mere om fordelingspolitik.
- Så ligger selvstændighed i baggrund som en af grundene til, at det er nødvendigt at udvikle den grønlandske økonomi og de menneskelige ressourcer. Men det er ikke øverst på den politiske dagsorden, siger han.
For at opnå selvstændighed er Grønland blandt andet nødt til at selv at tjene flere penge. I år har Danmark sendt et bloktilskud på 3,9 milliarder kroner til den grønlandske landskasse.
Desuden får Grønland ydelser fra Danmark, der løber op i cirka 1,2 milliarder kroner.
Valget til Inatsisartut, det grønlandske parlament, finder sted tirsdag.
De grønlandske afstemningssteder åbner klokken 9 og lukker klokken 20 grønlandsk tid. Det svarer til henholdsvis klokken 13 og 24 dansk tid.
Der er omkring 41.000 stemmeberettigede vælgere. De skal udpege 31 medlemmer til det grønlandske parlament. 189 kandidater stiller op.
/ritzau/
