Der har i løbet af 2023 været en del snak og problematik omkring forhøjet mængde PFAS-stoffer i Danmark.

Kravene til drikkevandet skærpes for at undgå PFAS i vandhanerne og man tester endnu mere, har det tidligere lydt det fra miljøminister Magnus Heunicke.

Men mens kravene skærpes i Danmark, så ser det ikke sådan ud i Grønland. Tværtimod.

Ifølge det grønlandske medie KNR, så tester de grønlandske myndigheder hverken for PFAS-stoffer i drikkevand eller fødevarer.

Det skriver departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø i et svar til KNR.

Og den manglende testning undrer Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen, der er professor og centerleder ved Center for Arktisk Sundhed ved Aarhus Universitet og adjungeret professor ved Ilisimatusarfik.

»Nu har jeg arbejdet med PFAS i 23 år, og vi har råbt vagt i gevær i mange år. Det har været så svært at få folk til at forstå, hvor sundhedsskadelige disse PFAS kan være. Du kan forklare mennesker, at de ikke skal gå over for rødt lys,« siger hun til KNR og fortsætter:

»Men eksponering for kemikalier, som man måske først efter 20-30 år får effekter eller bliver syg af, er så svære at forklare. Specielt når de stoffer er og har været så populære i industrien og også i befolkningen, siger hun til KNR.«

Ifølge Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen, så har grønlandske gravide lidt højere mængder PFAS i blodet i sammenligning med de gravide danske kvinder, sandsynligvis fordi de spiser flere havpattedyr som isbjørne, sæler og hvaler.

PFAS-stoffer er ikke nyt i Grønland. Tilbage i 2013 kunne forskere fra Canada og Danmark påvise forhøjede mængder af PFAS i isbjørne, skrev KNR dengang.

Som det er nu, tjekkes det danske vand for 12 af de skadelige stoffer under PFAS-gruppen, men vandværker landet over skal fremover teste mere.

Når der bliver fundet PFAS-stoffer i drikkevandet, skal vandværket hurtigt løse problemet, og det kommer i sidste ende til at betyde regninger i millionklassen, som ender hos forbrugerne. Det skriver DR.

Ifølge lovgivningen er det egentlig den, som har forårsaget den konkrete forurening, der skal stå med regningen.

Men eftersom det kan være nær umuligt at finde synderen efter årtier med gammel forurening, så er det den almindelige dansker, som ender med at skulle betale.