På lørdag er det slut.

Så serveres de sidste måltider hos gourmetrestauranten Loftet i Esbjerg.

I et opslag på Facebook lyder det, at det skyldes problemer med at at finde en ny køkkenchef.

Efter fire år har Mathias Denaro Kristensen således valgt at stoppe i jobbet.

»I lyset af hans afgang har vi søgt efter en værdig efterfølger, en opgave som har vist sig at være en betydelig udfordring,« står der.

Og som en konsekvens heraf lukker Loftet altså om få dage som a la carte-restaurant.

Men det er dog ikke helt slut med mad på toppen af Esbjergs gamle posthus.

Her vil der i fremtiden i stedet udelukkende serveres diverse rettet til selskaber og arrangementer.

»Vores engagement i at levere enestående madkvalitet og gæsteoplevelser forbliver uforandret; det er en kerneværdi, vi stolt opretholder,« lover Loftet.