Det bliver fra 1. maj billigere at få sine børn passet.

I hvert fald i København.

Det har et enigt Børne- og Ungdomsudvalg i Københavns Kommune onsdag eftermiddag besluttet fremgår det af en pressemeddelelse.

Dagpleje, vuggestue og børnehave bliver mellem 345 kroner og 617 kroner billigere om måneden.

Beslutningen skal endeligt godkendes i Københavns Borgerrepræsentation d. 26. marts 2026.

Den konservative børne- og ungdomsborgmester i København, Jakob Næsager, siger:

»Det bliver nu billigere at være børnefamilie i København. Det er glædeligt. For det er i forvejen dyrt at bo i byen. Med denne beslutning lader vi københavnerne beholde flere af deres egne penge i lommen. Hvis det stod til mig, så skulle vi sænke forældretaksten endnu mere.«