Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Det kommer ikke til at koste de øldrikkende danskere flere penge, at Carlsberg nu trækker sig fra det russiske marked.

Sådan lyder det i en mail fra Carlsberg til Finans.dk.

Danskerne slipper dog ikke for at hive flere penge op af lommen, når de skal købe øl i løbet af året.

Men det har en helt anden årsag.

»Vi kommer til at se prisstigninger på øl generelt, men det er nærmere et resultat af de stigende råvarepriser. Carlsberg skal ikke ud og hente noget tabt indtjening fra Rusland. For hvis man begynder at hæve priserne yderligere, så taber man bare markedsandele,« siger Henrik Hallengreen Laustsen, som er analytiker i Jyske Bank, til Finans.dk.

Carlsberg skriver da også i sit seneste årsregnskab, at bryggeriet forventer stigende fragt- og råvarepriser, hvilket vil presse bryggeriets indtjening, hvis man ikke formår at afsætte de prisstigninger til forbrugerne.

Det er især stigende priser på nødvendige råvarer til produktion og distribution som byg, malt, glas og aluminium.

Samme melding kom fra Carlsbergs konkurrent Heineken, da de præsenterede årsregnskab tidligere på året. Begge bryggerier valgte mandag at trække sig fra Rusland med få timers mellemrum, skriver Finans.dk.

Andre læser også