'Julen varer længe, koster mange penge'.
Mange kan nok sætte sig ind i slutningen af julesangen 'Højt fra træets grønne top', men en dansker i Charlottenlund nord for København kommer nok ikke til at bekymre sig for meget om de mange penge, som julen koster.
Københavneren vandt nemlig ti millioner lørdag aften, skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.
Vinderen havde satset stort og havde spillet 20 enkeltrækker med Joker, og det viste sig at være en god beslutning.
En af rækkerne havde nemlig syv helt rigtige tal, og vinderen kan derfor se frem til ti millioner på kontoen.
Der var dog også to andre vindere, der søndag kunne kalde sin millionærer.
Der blev også trukket lod om 2x1 million kroner blandt alle spillede rækker. Begge vindere af Millionærgarantien havde satset på 10 rækker Lynlotto med Joker.
Mens den ene havde købt sin vinderkupon hos Centerkiosken i Lindholmcenteret i Nykøbing Falster, havde den anden købt sin hos Meny i Køge.
Mon ikke familiemedlemmer til de tre nye millionærer bliver forkælet lidt ekstra juleaften i år?
Vinderne har ikke meldt sig til Danske Spil endnu.
Vindertal: 3, 7, 13, 20, 22, 23, 27
Tillægstal: 2