Gnags firdobler afskedstour og slutter hvor det startede for 60 år siden
Efter stor efterspørgsel firdobler Gnags afskedsturnéen "Grande finale" og slutter ringen i hjembyen Skjern.

Efter stor efterspørgsel firdobler Gnags afskedsturnéen "Grande finale" og slutter ringen i hjembyen Skjern.

Gnags udvider bandets afskedstour, "Grande finale", med flere ekstra koncerter. Herunder i Skjern Bank Arena i den vestjyske by, hvor det hele begyndte for 60 år siden med brødrene Peter A.G. Nielsen og Jens G. Nielsen og skolekammeraterne Jacob Riis-Olsen og Sven Fenger.
Det annoncerer koncertarrangøren Live Nation Denmark i en pressemeddelelse.
- Med Skjern, der er en nytilføjelse på Grande finale-touren, sætter vi det endelige punktum, siger Peter A.G. i pressemeddelelsen og fortsætter:
- Nu runder vi eventyret af i hjembyen, giver os god tid i både Aarhus og København og Herning, Aalborg og Odense til at tage afsked med publikum. Og takker for opbakningen og lydhørheden gennem 60 år.
Oprindeligt annoncerede Gnags fire koncerter. Det antal er nu firdoblet til 16.
RITZAU