Der har tidligere været et globalt nedbrud på flere store hjemmesider.

Blandt andet IKEA og Nordea har været ramt.

Det skyldes, at der var et nedbrud hos Akamai Technologies.

Globalt set har også HSBC Bank, British Airways og PlayStation Network, der bliver brugt til at spille spil online, været ramt.

Nedbruddet ramte i øvrigt også hele Berlingske Media.

Det vil sige, at bt.dk, berlingske.dk, euroinvestor.dk og weekendavisen.dk ikke har været til at besøge online.

Problemet er nu løst, og der er igen mulighed for at besøge IKEA, Nordea og mange andre store hjemmesider igen.