»Jeg har da været nede og skrabe bunden.«

Sådan lyder det fra Marie Holm Laursen, der har knogler, som kan brække så let som glas. Heraf navnet 'Glaspigen', som hun fik i forbindelse med en TV 2-dokumentar i 2014, hvor hun fortalte om at leve med den sjældne sygdom 'medfødt knogleskørhed'.

Til B.T. fortæller den 22-årige kvinde nu om, hvordan hun tilbage i 2015 var tæt på at udvikle depression. Anledningen er, at hun i disse dage er ved at forberede to foredrag i Aarhus og København.

Foredragene handler om, hvordan hun finder glæde ved livet, og hvordan andre - rask såvel som syg - kan lære noget af hendes erfaringer.

Marie Holm Laursen er en livsglad pige, også selvom hun er hårdt ramt af sin sygdom.
Marie Holm Laursen er en livsglad pige, også selvom hun er hårdt ramt af sin sygdom.
Vis mere

»Det er så essentielt for vores hverdag, at vi har noget livsglæde. Det er noget, vi alle stræber efter,« siger hun.

Ingen vil ellers fortænke Marie i, hvis det sommetider kan være svært at holde humøret oppe.

På grund af sin sygdom har hun har oplevet at brække en arm, et ben eller en anden knogle mellem 500 og 1.000 gange. Hun kan brække en knogle, bare hun skal bevæge sig fra sin kørestol og over i sin seng.

Tilbage til, hvorfor Marie trods en ukuelig optimisme var nede at ‘skrabe bunden’.

I 2015 måtte hun droppe ud af gymnasiet. Hun har altid været stærk faglig. Men hendes svækkede udholdenhed gjorde, at hun ikke kunne klare hverdagen.

»Hvad skal man så, hvis man ikke skal gå i gymnasiet? Jeg blev ramt af ensomhed og brækkede mange knogler i den periode,« siger Marie Holm Laursen.

Hun var vant til fra sin efterskole at være omgivet af mennesker, så derfor føltes alenetiden derhjemme ekstra hård. Det tog Marie omkring et år at ‘komme op igen’:

»Jeg har altid været meget handlekraftig, så jeg startede på noget HF-enkeltfag. Og så havde jeg nogle gode venner, der fik mig op igen.«

Marie Holm Laursen holder foredrag om livsglæde i København og i Aarhus.
Marie Holm Laursen holder foredrag om livsglæde i København og i Aarhus.
Vis mere

Marie Holm Laursen kan stadig føle sig udfordret på sin egen livsglæde. For eksempel er hun lige nu en del af et forskningsprojekt, hvor hun afprøver medicin, der måske kan styrke hendes knogler.

»Sandsynligheden for, at jeg mister håbet for bedring, er kæmpe stor. Den kommer til at ramme som en kæmpe mavepuster,« siger hun.

Alligevel finder den unge kvinde en vej ud af, hvad der for andre kan virke som håbløshed.

»Jeg husker altid på, at nederlag og afslag er noget midlertidigt. Og det er sejt, at man har prøvet og kæmpet,« siger hun.

Marie i sin lejlighed i Aarhus.
Marie i sin lejlighed i Aarhus.
Vis mere

Også når Marie udfordres på grund af sit handicap, kæmper hun videre. Eksempelvis da hun for nylig var på Skanderborg Festival, og hendes hjælper meldte sig syg, og kørestolen gik i stykker.

»Det er jo vildt urimeligt, og jeg skal holde mig selv oppe for ikke at falde ned i offerrollen. Men jeg blev nødt til at affinde mig med situationen og så tage den derfra. Det er vigtigt, at man ikke har blikket rettet mod, hvordan det kunne være, men i stedet fokusere på, hvad man gør fra det sted, man står lige nu.«

Fra sine foredrag ved Marie også, at mange vil vide, om hun regner med at finde kærligheden engang, for det er vel også noget, der skaber livsglæde, ikke?

»Der er ingen tvivl om, at når man skiller sig ud fra mængden, så er det sværere. Men jeg har stadig håbet,« siger hun.