Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

En alvorlig mangel i en offentlig database kan have betydet, at et stort antal udlændinge ikke er blevet opkrævet penge, som de ellers skylder den danske stat. Penge, som udlændingene har fået udbetalt for at rejse tilbage til deres tidligere hjemland og bosætte sig, men som er spildt, da de konkrete udlændinge har fortrudt og er vendt tilbage til Danmark igen.

»Dette er blot endnu en grund til, at vi skal have kulegravet det her område, så man ikke kan snyde,« siger Venstres udlændingeordfører, Morten Dahlin.

Kender du nogen, som er vendt tilbage til Danmark, eller har du selv forsøgt at bosætte dig i dit tidligere hjemland? Hvis ja, så skriv meget gerne til journalist Peter Astrup på past@bt.dk

B.T. har i de seneste dage beskrevet, hvordan mindst 140 udlændinge har fået udbetalt penge – den såkaldte repatrieringsstøtte – for at rejse tilbage til deres tidligere hjemland og bosætte sig, men så har fortrudt og er vendt tilbage til Danmark igen. Ifølge loven skal de personer så tilbagebetale den udbetalte støtte. Det er kun sket i et enkelt tilfælde.

Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) er åben for at give kommunerne bedre muligheder for at kræve penge ind fra de indvandrere, som har fået repatrieringsstøtte, men alligevel vender tilbage til Danmark igen.
Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) er åben for at give kommunerne bedre muligheder for at kræve penge ind fra de indvandrere, som har fået repatrieringsstøtte, men alligevel vender tilbage til Danmark igen. Foto: Niels Christian Vilmann
Vis mere

Nu viser det sig, at der måske er et enormt mørketal, hvor de konkrete kommuner slet ikke har opdaget, at udlændinge, som er flyttet til deres kommune, måske skylder store summer til staten i netop repatrieringsstøtte, som ofte løber op i cirka 200.000 kroner.

Det er nemlig sådan, at hvis en udlænding er udrejst til sit gamle hjemland fra en konkret kommune, men så er flyttet tilbage til en anden kommune, så har den nye kommune ikke haft mulighed for at se, om udlændingen har modtaget repatrieringsstøtte fra staten. Derfor har det heller ikke været muligt at se, om kommunen skulle rejse et betalingskrav mod personen.

Kommunerne har kunnet slå de konkrete udlændinge op i en database, der hedder Udlændingeinformationsportalen, som anvendes af en række danske myndigheder. Men kommunerne har ikke tidligere haft adgang til informationer om, hvorvidt de konkrete personer er repatrieret, som det hedder.

Kommunerne har altså kun kunnet opdage det, hvis udlændingen er rejst tilbage til den samme kommune, som de udrejste fra. Det er kun, hvis kommunen af egen drift har taget direkte kontakt til Udlændingestyrelsen og spurgt på den konkrete person, at der har været mulighed for at finde ud af, om udlændingen har fået udbetalt støtte, som ifølge loven skal tilbagebetales.

Er det ikke sket, så er udlændingen sluppet uden om sin gæld, der som regel modsvarer et beløb mellem 100.000 og 200.000 kroner.

B.T. har forsøgt at finde ud af, hvor ofte det er sket, at udlændinge er sluppet uden om deres gæld på denne facon. Det er ikke lykkedes, da ingen danske myndigheder har data for det.

B.T. har dog spurgt alle 98 danske kommuner, hvor mange udlændinge der har fortrudt deres udrejse af Danmark, selv om de har fået udbetalt støtte og så er vendt tilbage igen. I alt har 64 kommuner svaret, og sammenlagt er cirka 140 personer vendt tilbage på den facon.

Men ingen af de 64 kommuner har medtaget udlændinge, som var udrejst fra en anden kommune i Danmark. Alle de 140 personer er rejst tilbage til den kommune, som de udrejste fra.

Udlændingestyrelsen oplyser, at de ikke har viden om, hvor ofte styrelsen er blevet kontaktet af en dansk kommune for at høre, om personen skyldte penge i misligholdt repatrieringsydelse.

Det hele betyder, at hvis en udlænding er udrejst af kommune A, men rejst tilbage til kommune B, så er personen sandsynligvis ikke blevet opkrævet de penge, som personen har fået i repatrieringsstøtte. Samtidigt er der ingen myndigheder, der ved, om det er sket nul gange, 100 gange eller 1.000 gange.

Men muligheden har været der.

»Det her viser jo, at vi er til grin på mange måder,« siger Venstres Morten Dahlin, der nu vil spørge integrationsminister Mattias Tesfaye (S), om han kan oplyse, hvor ofte udlændinge er sluppet uden om deres gæld på denne måde.

Rosa Lund, integrationsordfører for Enhedslisten, mener først at de tilbagevendte udlændinge skal opkræves penge, når de er kommet på fode i Danmark igen.
Rosa Lund, integrationsordfører for Enhedslisten, mener først at de tilbagevendte udlændinge skal opkræves penge, når de er kommet på fode i Danmark igen. Foto: Niels Christian Vilmann
Vis mere

»Vi skal til bunds i det her, da det krænker manges retsfølelse. Det omhandler penge, som hårdtarbejdende danskere har betalt i skat,« siger han.

Enhedslisten tager ikke fejlen så tungt, da den blev rettet i juni måned.

»Jeg er glad for, at fejlen er rettet. Når man har opdaget det og ændret det, så synes jeg, det er lidt mærkeligt at kritisere det,« siger integrationsordfører Rosa Lund.

Men det har sandsynligvis været sådan i flere år. Vi ved ikke, hvor mange der er kommet retur og ikke fået en opkrævning. Er det ikke kritisabelt?

Morten Dahlin, integrationsydelsesordfører for Venstre, mener Danmark er til grin på adskillige punkter i sagen om repatrieringsydelser.
Morten Dahlin, integrationsydelsesordfører for Venstre, mener Danmark er til grin på adskillige punkter i sagen om repatrieringsydelser. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Vi ved jo ikke, hvor mange det drejer sig om. Jeg er glad for, at fejlen er rettet,« siger Rosa Lund og fortsætter:

»Jeg er glad for repatrieringsordningen, fordi man giver folk mulighed for at etablere sig i deres gamle hjemland. Når folk så kommer tilbage, så tyder det jo på, at de ikke kunne finde trygheden, der hvor de rejste hen.«

»Det er rimeligt, at de tilbagevendte skal betale tilbage, men betalingen bør udskydes, til de er kommet på fode i Danmark,« siger Rosa Lund.

Integrationsminister Mattias Tesfaye forklarer, at der netop i løbet af sommeren er blevet rettet op på, at kommunerne ikke kunne slå oplysninger om repatrieringsstøtte op i Udlændingeinformationsportalen.

»Kommunerne har ikke haft mulighed for at slå de her informationer tilstrækkeligt efter,« siger han og fortsætter:

»Der er brug for, at hele loven og dette system køres på værksted og grundigt ses efter i sømmene,« forklarer han.

Cirka 140 udlændinge er vendt tilbage til Danmark, selv om de egentlig fik udbetalt mange tusinde kroner hver for at rejse tilbage til deres hjemland. Kun en enkelt har betalt pengene tilbage.

Aarhus Kommune har forklaret, at de simpelthen ikke kan inddrive pengene igen. Der er ikke hjemmel til det med de værktøjer, som de har til rådighed. Det ønsker Mattias Tesfaye at gøre noget ved.

»Jeg er åben over for at se på, om vi derudover kan forbedre mulighederne for at få inddrevet pengene, når først det er konstateret, at der skal rejses et krav om tilbagebetaling,« siger han.

Andre læser også