Lyt til artiklen

778 millioner kubikmeter naturgas ud af rør, op gennem havet og videre op i atmosfæren.

Det er, hvad vi er vidne til netop nu, efter der blev fundet flere lækager på Nord Stream 1 og 2 – noget, den danske regering kalder en bevidst handling.

Tallet kommer fra Energistyrelsen og er et 'i værste fald'-tal. Men tallet er også så højt, at det er svært at forholde sig til.

Derfor har B.T. hentet hjælp fra danske eksperter.

»Det er et pænt stort tal. Det er en tredjedel af den nationale udledning på et helt år, og det er jo en pæn andel, som vi gerne havde været foruden,« siger klimaprofessor Sebastian Mernild.

Når man taler drivhusgasser, omregner man det hele til såkaldte CO₂-ækvivalenter. Her udleder Danmark årligt omkring 45 millioner ton CO₂-ækvivalenter, og omregner man de 778 millioner kubikmeter naturgas til CO₂-ækvivalenter, svarer det til 14,6 millioner ton CO₂-ækvivalenter.

Og det på bare en lille uge.

Både Sebastian Mernild og Eigil Kaas, der er professor på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet og DMIs Center for Klimaforskning, kalder det en 'voldsom' udledning på én gang.

»I dansk perspektiv er det jo meget. Og hvert ton CO₂ udledt påvirker klimasystemet. Og det ville vi jo naturligvis hellere have været foruden,« siger Sebastian Mernild.

Men Danmark er et lille land, og selvom vi har et højt CO₂-aftryk pr. borger, er Danmarks årlige CO₂-udledning stadig meget lille i det store og hele.

»I helikopterperspektiv står Danmark kun for 0,1 procent af den globale udledning. Derfor er det omkring en tredjedel promille ekstra udledning i atmosfæren, og i det perspektiv har det ikke nogen synderlig effekt på klimasystemet. Der er betydeligt større udledninger på globalt plan,« forklarer Sebastian Mernild.

Myndighederne forventer, at den sidste gas kan være ude af rørene søndag.
Myndighederne forventer, at den sidste gas kan være ude af rørene søndag. Foto: HANDOUT
Vis mere

Til gengæld forklarer begge eksperter, at metan – som er det primære molekyle i naturgas – er langt kraftigere og hårdere for klimaet end CO₂.

»Hvert molekyle af metan er omkring 30 gange kraftigere end CO₂. Ekstra metan giver altså direkte opvarmning af vores klima,« siger Eigil Kaas.

Men også her er der et 'men':

»Metan i atmosfæren nedbrydes relativt hurtigt,« forklarer han.

Mængden af metan halveres på omkring ni-ti år. Det kalder man 'halveringstid'. Og det er mærkbart lavere end for CO₂, hvorfor metan kun er et problem relativt kortvarigt.

»Metan er mere aggressivt end CO₂, men lever i kortere tid. Den ryger op i atmosfæren, har en indvirkning og forsvinder så igen,« siger Sebastian Mernild.

Det var himlen. For havet og havmiljøet er der næppe katastrofale konsekvenser, lyder det fra Jacob Carstensen, professor og biolog ved Aarhus Universitet.

»Udslippet har ikke den store betydning for Østersøens miljø,« siger han til Politiken.

Normalt forsøger man at antænde metangassen, der er letantændelig, ved lækager som denne, da det mindsker klimabelastningen. Og flere eksperter har undret sig over, at det ikke er sket.

Men det har man undersøgt – og det gav ikke mening, lyder det fra miljøminister Lea Wermelin (S) til B.T.:

»Så vidt jeg er orienteret, så er det også noget af det, Energistyrelsen har forholdt sig til. Men det kræver nogle vurderinger af sikkerhedsrisikoen og miljøkonsekvenserne. Og den tid, det vil tage, er længere end den tid, vi forventer det vil tage, før gassen er væk fra området,« siger ministeren.