I Odense-bydelen Hjallese står der lige nu et tomt plejecenter, som har været lukket siden 2019.

Men snart kan der komme masser af nyt liv i den gamle bygning. Den skal nemlig omdannes til kollegieboliger – i hvert fald hvis byrådet vedtager den endelige kommunalplan, der altså gør det muligt at bruge det gamle plejecenter til nye kollegieboliger.

Det gamle plejecenter var tidligere kommunalt ejet, men efter en nedlæggelse i 2019 blev størstedelen af bebyggelsen udbudt til salg – og her bed selskabet KCM 2020 med Claus Larsen i spidsen på.

»Der skal males og opdateres lidt, så de nye beboere ikke føler, at de flytter ind i et plejehjem, men det hele er i god stand. Vi vil også shine udendørsarealerne op, så der bliver gode muligheder for at have aktiviteter og opholde sig udendørs,« sagde Claus Larsen tilbage i januar til Fyens Stiftstidende, efter hans selskab købte det gamle plejecenter.

Den endelige beslutning om, hvorvidt Hjallese Plejecenter kan omdannes til kollegieboliger, bliver truffet på By- og Kulturudvalgsmødet, der bliver afholdt den 21. september.

Odense Kommune ejer stadig og anvender også en mindre del af det gamle plejecenter.

Men hvis kommunen senere vælger at frasælge den del, der lige nu benyttes til udkørende drift i forbindelse med ældreplejen, kan den del også benyttes til kollegieboliger, vurderes det af kommunen.

Det er det markede område på luftfotoet, der i fremtiden vil ligge kollegieboliger. Foto: Odense Kommune.
Det er det markede område på luftfotoet, der i fremtiden vil ligge kollegieboliger. Foto: Odense Kommune.
Vis mere

Lokalplanen, som skal endeligt vedtages den 21. september, stiller krav til, at der i de kommende kollegieboliger bliver indrettet fællesfaciliteter. Dette blandt andet i form af fælles køkkener, opholdsrum og aktivitetsrum.

Da coronavirus stadig havde et hårdt tag på Odense, blev det gamle plejecenter benyttet som isolationshotel, hvor smittede borgere altså kunne gå i selvisolation