Hvilke aalborgensiske hoteller er gæsterne mest vilde med?

B.T. har lavet en aktuel top-5 over de bedst bedømte af slagsen.

Vi har lagt anmeldelser fra Hotels.com, Tripadvisor, Google og Booking.com sammen – og fundet et gennemsnit for hvert af hotellerne.

Foto: Scandic Aalborg Øst
Vis mere

Scandic Aalborg Øst

Hadsundvej 200, 9220 Aalborg Øst

Overnatning: 995 kroner. Inklusive morgenmad.

Hotellet ligger ikke ligefrem centralt placeret i byen, men til gengæld betegner en del af gæsterne morgenmaden som værende enten 'fin' eller 'god'.

Venligt personale og rene værelser bliver derudover nævnt som et plus.

Scandic lægger selv vægt på, at hotellet er let at komme til fra motorvejen, og så er der kæledyrsvenlige værelser, cykler til låns og ismaskine.

Foto: Comwell Hvide Hus
Vis mere

Comwell Hvide Hus

Vesterbro 2, 9000 Aalborg

Overnatning: 1.250 kroner. Inklusiv morgenmad.

Det centralt placerede hotel har været en del af Aalborgs historie i mange år. Renligheden, personalet og morgenmaden roses af flere gæster.

En fremhæver også hotellets 'pudebar', der angiveligt giver en mulighed for selv at vælge den type pude, men bedst kan lide. Og så er der et fitnessrum.

Comwell kalder selv stedet for et 'stilrent', 'klassisk' og 'lækkert storbyhotel'. Om det er grunden til, at hotellet løber afsted med listens dyreste overnatningspris, vides ikke.

Foto: Zleep Hotel (Aalborg)
Vis mere

Zleep Hotel (Aalborg)

Jyllandsgade 6, 9000 Aalborg

Overnatning: 699 kroner.

Overnatningsstedet poppede op som en del af ombygningerne i Godsbane-området. Og flere fremhæver logisk nok hotellets placering tæt på centrum som et plus.

Derudover roser gæsterne også servicen, renligheden og det lækre ved at være på et nyt hotel  – til gengæld nævner flere også, at værelserne er lidt små.

Zleep Hotel fremhæver selv 'den hyggelige atmosfære' og 'kvalitetssengene'.

Foto: Google Street View
Vis mere

Aalborg Airport Hotel

Ny Lufthavnsvej 96, 9400 Nørresundby

Overnatning: 895 kroner.

Hotellet ligger åbenlyst tæt på lufthavnen, hvilket flere gæster også fremhæver som en fordel. De påpeger i den forbindelse, at lydisoleringen er overraskende god. Sådan nogle fly har det jo ellers med at larme en del.

Morgenmaden og servicen er også noget, som de besøgende bider mærke i.

Lufthavnshotellet fremhæver selv, at de har en lang række miljøkrav, når det kommer til fødevarer, energi, vand og affald. Derudover nævner de også deres terrasse på toppen af bygningen.

Foto: Google Street View
Vis mere

KOMPAS Hotel

Østerbro 27, 9000 Aalborg

Overnatning: 845 kroner. Inklusive morgenmad.

God mulighed for parkering og en meget central placering nævnes af flere gæster.

Derudover får morgenmadsrestauranten, renligheden og personalet også flotte ord med på vejen.

KOMPAS kalder selv stedet for 'charmerende' og 'hjertevarmt', og så fremhæver de, at de er et 100 procent nonprofit-hotel, hvor hver en krone af overskuddet går ubeskåret til velgørenhedsarbejde.