Den årlige målsætning var klar.

Hele 100.000 gæster skulle lægge vejen forbi museet Flugt i Oksbøl – men det er langt fra blevet indfriet.

Det skriver DR, som samtidig kan fortælle, at blot 37.000 gæster besøgte museet sidste år.

Et skuffende antal, som blot bliver mere bittert af, at opgørelsen segmenterer et markant fald i antallet af besøgende.

For i 2025 besøgte 10.000 færre gæster museet, som sætter fokus på forskellige flygtningestrømme i Danmarkshistorien. 

Og det ærgrer Claus Kjeld Jensen, der er direktør for Vardemuseerne, som Flugt er en del af, til mediet forklarer, at der menes at være en årsag til det lave antal besøgende:

Det nedadgående antal besøgende ærgrer museumsdirektør, Claus Kjeld Jensen.
Det nedadgående antal besøgende ærgrer museumsdirektør, Claus Kjeld Jensen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

»Vi har haft et museum, der var halvfærdigt, og det gav færre gæster. Nu bliver museet endelig helt færdigt, og det, tror jeg, kommer til at hjælpe,« siger Claus Kjeld Jensen til mediet.

Flugt åbnede i sommeren 2022, og havde i deres første år 66.000 gæster.

Et tal, som sidenhen kun er gået en vej, og som lokale politikere er begyndt at holde øje med.

For ifølge DR har Varde Kommune garanteret museet et lån på 50 millioner kroner.

Claus Brink (V), der er formand for Kultur- og Sundhedsudvalget i Varde kommune, fortæller dog til DR, at han endnu ikke er bekymret over museets økonomi.