»Det er hver dag, støjen er ulidelig. Alle dage. Det accelererer fra mandagen og frem til weekenden, hvor det bliver topulideligt.«
De seneste 12 år har Gøje Rostrup boet på Indre Nørrebro, men i løbet af de seneste fem år har støjen fra festglade unge mennesker udfordret hendes glæde ved at bo i byen.
»Larmen er voldsom, frem til serveringsstederne lukker, og det er i øjeblikket klokken 23. Så kan man lægge yderligere en halv time oveni, før der igen er ro. Nu har det stået på så lang tid og i en sådan grad, at det i værste fald kan få sundhedsmæssige konsekvenser for borgerne på Nørrebro,« siger hun videre.
Gøje Rostrup er formand for Beboerforeningen for Indre Nørrebro. En forening med knap 300 medlemmer, som er vokset i antal, siden hun onsdag skrev et indlæg i Berlingske.
Under titlen 'Det er simpelthen ikke i orden at give tilladelse til en gadefest hver eneste aften' advokerer formanden for, at Nørrebro-borgernes rettigheder ikke skal vige for, at restauratører skal kunne tjene ekstra penge, og gæster udefra skal omdanne gaderne til en festivalplads.
»Vi bor her, det er vores hjem og kvarterer, men vores rettigheder skal åbenbart vige til fordel for nogle restauratører, der skal tjene ekstra penge, og nogle gæster, det vil sige folk udefra, der åbenbart skal have lov til at give den gas på 'festivalpladserne' lige uden for vores vinduer,« skriver hun blandt andet i indlægget og henviser til restaurationernes og værtshusenes udeserveringer.
Nogle vil jo mene, at man ikke skal bo i byen, hvis ikke man bryder sig om støjen?
»Jojo, men jeg bor her jo, fordi jeg elsker at bo i byen, og vi har tidligere forsøgt at råbe op om, at der er sket et skred. Nu er det ikke sjovt mere. Det har været ureguleret, siden Ritt Bjerregaard og Klaus Bondam søsatte kampagnen 'Gang i København',« siger Gøje Rostrup, der bor på den populære Blågårdsgade, der huser adskillige barer og cafeer.
Med kampagnen lempede daværende overborgmester Ritt Bjerregaard (S) sammen med daværende teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R) reglerne for barer og restauranter, fordi man ville have et mere levende København.
Det betød blandt andet, at det blev lettere for erhvervsdrivende at få spiritusbevillinger.
»Man glemte bare at afsætte ressourcer til at holde øje med det, og så har det været et amokløb uden tilsyn lige siden,« siger Gøje Rostrup, inden hun vender tilbage til spørgsmålet:
»Men ja, man kan da flytte. Men hvem skal så bo her? Noget af det vidunderlige ved Nørrebro er jo, at der er så mange forskellige mennesker, og det er dejligt.«
Gøje Rostrup fortæller, at Beboerforeningen for Indre Nørrebro ofte modtager henvendelser fra ejer- og andelsforeninger andre steder på Nørrebro, der frygter, at 'nattelivet' skal rykkes nærmere dem.
»Og så må man gøre op med sig selv, om man vil give op, eller man vil råbe op og sige, at det her er forkert. Det er jo også af en kærlighed til København. Det handler om, hvor byen skal bevæge sig hen.«
I Københavns Kommune er man opmærksom på problemet. Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) skriver i en mail til B.T., at man vil lytte til beboerne, hvis de føler sig generet.
»Politisk skal vi hele tiden arbejde med at finde den rette balance mellem udeliv og ro i byen. Det skal være muligt at hygge sig med sine venner og drikke en øl på en restaurant eller bar, men nogle steder har festen taget overhånd, og naboer fortæller, at de føler det meget generende,« skriver hun og tilføjer:
»Det skal vi selvfølgelig lytte til og hele tiden vurdere, hvor meget udeservering en gade kan bære, så vi opnår den rigtige balance mellem liv i byen og nattero. Vi er i øjeblikket i gang med at forhandle en ny restaurations- og nattelivsplan på plads på Rådhuset, og her er det vigtigt for mig, at der bliver sat nok ressourcer af til tilsyn med støj og udeservering, så vi sikrer, at udeservering og støj fra restaurationer ikke breder sig ud over det tilladte.«
