En gårdejer i Hundested kontaktede søndag politiet på grund af en elg.

Sådan oplyser Nordsjællands Politi i en døgnrapport.

Ifølge gårdejeren løb elgen rundt på grunden og ødelagde hegnet ved beboelsesejendommen. 

Elgen havde retning mod Ullerup Skov, lyder det i døgnrapporten. 

Politiet registrerede anmeldelsen, men ifølge politikredsen er det ikke politiets opgave at regulere elgens frie bevægelighed.