Det resulterede i en lang række sager, da Færdselsafdelingen hos Fyns Politi var på gaden lørdag aften og nat.

Fyns Politi vil med en ny målrettet indsats gøre op med gaderæs i det fynske land.

Derfor havde politiet havde særligt fokus på ulovlige køretøjer og utryghedsskabende kørsel.

Det skriver Fyns Politi i en meddelelse på Twitter.

Færdselsindsatsen resulterede i ikke mindre end 14 sigtelser, skriver de.

Sagerne drejede sig blandt andet om ulovlige udstødningsrør og anden manipulation med det forureningsbekæmpende udstyr.

Fem af sigtelserne handlede om fejl og mangler på køretøjerne.

Ud over de mange sigtelser blev tre køretøjer tilbageholdt til yderligere undersøgelser.

Fyns Politi meddeler på Twitter, at man frem over vil have et målrettet fokus på netop ulovlige køretøjer og gaderæs.