Fund af fugleinfluenza: 40.000 dyr aflivet
En kalkunbesætning er blevet ramt af den smitsomme sygdom. Fødevarestyrelsen kommer nu med en opfordring.

En kalkunbesætning er blevet ramt af den smitsomme sygdom. Fødevarestyrelsen kommer nu med en opfordring.

Det er ikke sket siden april.
Men nu er der fundet tilfælde af fugleinfluenzaudbrud i en kalkunbesætning i Bøgelunde, som ligger i Slagelse Kommune.
Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Lørdag aflives derfor intet mindre end 40.000 kalkuner.
Fundet af sygdommen får i samme ombæring Fødevarestyrelsen til at sende en opfordring til alle, der holder fjerkræ og fugle.
For at mindske smittespredning er det nemlig blandt andet en god idé at skifte fodtøj, inden man går ind til sine dyr.
Desuden er det vigtigt at sikre, at vilde fugle hverken kan få adgang til dyrene eller deres vand og foder.
Og selvom fugleinfluenza sjældent smitter fra dyr til mennesker, er det vigtigt ikke at røre ved syge eller svækkede fugle i naturen.
I stedet skal man anmelde fund til Fødevarestyrelsen via app’en FugleinfluenzaTip.
Dyrlæge og enhedschef Mette Kirkeskov Sie peger på, at smitte ofte kommer med trækfugle, som kommer ind over Danmark under efterårstrækket.
Der træder beskyttelses- og overvågningszonen omkring udbruddet i kraft med det samme.
Bor man i en sådan zone, er der krav om, at alle fjerkræejere skal registrere deres fugle på landbrugsindberetning.dk, ligesom det i den kommende tid er forbudt flytte levende fugle, æg og fjerkræprodukter til og fra zonerne uden særlig tilladelse fra Fødevarestyrelsen.
Samtidig må der heller ikke afholdes markeder, udstillinger eller konkurrencer med fugle og fjerkræ i zonerne.