De mødtes i Israel for 25 år siden. En dansk kvinde og en israelsk, jødisk mand.
Siden har de fået to børn og har boet skiftevis i Israel og Danmark.
Da familien i 2019 flyttede tilbage til Danmark, startede begge børnene på den lokale folkeskole, Amager Fælled Skole, i henholdsvis børnehaveklassen og i anden klasse.
I begyndelsen gik det godt, men kort efter terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023 ændrede alt sig.
Børnene endte ifølge forældrene med at blive udsat for så grov og vedvarende antiisraelsk og antisemitisk mobning fra andre elever, at de så sig nødsaget til at flytte dem til en anden skole.
»Det var ret overvældende og meget chokerende,« fortæller Y, der er mor til de to børn.
B.T. er bekendt med både forældrenes og børnenes identitet, men de ønsker at være anonyme af hensyn til deres sikkerhed.
Det er noget, som mange danske jøder kræver som betingelse for at dele deres vidnesbyrd om den antisemitisme, der er blusset op i Danmark i kølvandet på terrorangrebet mod Israel den 7. oktober og Israels efterfølgende krig mod Hamas.
I den kommende tid sætter B.T. fokus på den stigende antisemitisme og fortæller danske jøders oplevelser.
Y fortæller, at deres søn efter 7. oktober-angrebet blev jagtet rundt i skolegården og til fodbold af andre børn, der råbte »Free Palestine« ad ham.
»Og så begyndte det så at udvikle sig fysisk og mere truende,« tilføjer X, der er far til de to børn.
»Til fodbold var de efter ham, de andre. De fældede ham, han blev skubbet til på trappen i skolen, og den slags ting. Han kom så hjem og fortalte om det, og han kunne ikke selv forstå, hvorfor de andre pludselig var efter ham,« fortæller Y.
»Han turde ikke gå ud i frikvartererne, fordi han for eksempel fik at vide, at der var nogen fra de større klasser, der var på jagt efter ham, fordi de havde fundet ud af, at han var halv israeler. Så han skulle gå og gemme sig og være bange og kigge sig over skulderen hele tiden,« tilføjer hun.
Forældrene fortæller, at deres søn oplevede den slags mobning og chikane på »næsten daglig basis« i tiden efter 7. oktober-angrebet.
»Man kunne virkelig se på ham, at han var ved at gå ned med flaget. Han plejede at være virkelig glad for at gå i skole, men det her var virkelig forfærdeligt for ham,« fortæller X.
Også datteren har været udsat for chikane af børn både fra sin egen skole og fra andre skoler.
»En gruppe drenge antastede hende og omringede hende, skubbede hende ind i et hjørne og råbte hende op i hovedet. De ville have hende til at svare på, om hun støttede Palæstina,« fortæller X.
Datteren er flere gange blevet opsøgt eller antastet på lignende måde, ligesom hun på et tidspunkt modtog en truende besked på Snapchat fra en elev på en anden skole.
»Han skrev til hende, at han syntes hun var en luder og at han håbede, at hun døde af en bombe, fordi Israel bomber børn i Gaza,« fortæller Y.
X og Y fortæller, at det primært var børn med muslimsk indvandrerbaggrund og indimellem også nogle stykker af deres etnisk danske venner, som chikanerede deres søn og datter.
Oftest virkede det motiveret af deres israelske baggrund, men en enkelt gang blev der også råbt »fucking jøde« og heilet foran dem.
Gennem hele processen har X og Y rettet henvendelse til skoleledelsen og forsøgt at få den til at komme med en handleplan, da situationen hurtigt eskalerede på trods af mange påtaler. Men skolen svigtede, mener de.
B.T. har set forældrenes omfangsrige korrespondance med lærere og skoleledelse på Amager Fælled Skole. Det har dog ikke været muligt at efterprøve forældrenes udlægning af begivenhederne.
Til sidst blev det for meget for X og Y, og de flyttede først deres datter og så deres søn til en anden skole. På kort tid – fra oktober 2023 til sommeren 2024 – var den lokale folkeskole blevet et sted, hvor deres børn ikke kunne føle sig trygge.
For at sikre at børnene kan gå på deres nye skole i fred, må de dog holde deres baggrund hemmelig. Og det smerter X og Y, at det er nødvendigt.
»Vi har været nødt til at gå på kompromis med vores værdier og lære vores børn at skjule hvem de er for, at de kan være i fred. Det er surrealistisk og ikke noget, man ønsker at lære sit barn, men her er vi nødt til det,« fortæller X.
»Jeg havde aldrig nogensinde troet, at vi skulle sige til dem, at de ikke må stå ved, hvem de er, fordi det er farligt for dem,« istemmer Y og tilføjer:
»Det får os jo til at overveje, om der er en fremtid for os i Danmark. Var det en fejl, at vi kom hertil dengang? Det er jo skræmmende at tænke på, egentlig.«
B.T. har forelagt forældrenes udtalelser for Trine Borch, der er skoleleder på Amager Fælled Skole og stillet en række spørgsmål til hende.
Hun svarer i en skriftlig kommentar.
»Der foregår forfærdelige ting i verden, og i den forbindelse sidder følelserne mere yderligt hos nogle. Vi kan eller skal ikke skærme børnene for, hvad der foregår i verden, men skolens holdning er, at vi skal være et trygt sted, og at vi ikke tager verdens krige ind i klasselokalet,« lyder det i kommentaren, der fortsætter:
»Vores job på skolen at sikre, at skolen er et sekulært sted. Vi bekæmper hån, spot og nedværdigende tale om religion eller lande med oplysning og konflikthåndteringsstrategier. På skolen ved vi, at vi har en stor opgave i at komme diskrimination til livs. Vi har en stor opgave i at lære vores elever at se nuanceret på konflikter, på at forholde os neutralt til konflikten, og markerer når man taler diskriminerende, og det har vi rigtigt travlt med.«