Høj inflation gør i øjeblikket danskerne usikre på deres økonomiske udsigter.

Men også ejendomsbranchen ser sorte skyer i horisonten.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra EjendomDanmark.

Heri fremgår det, at den høje inflation endnu engang har fået ejendomsbranchen til at nedjustere forventningerne til det totale afkast for 2022. Og samtidig ser branchen med bekymring mod 2023, hvor ejendomsværdierne forventes at falde.

Peter Stenholm, der er administrerende direktør i EjendomDanmark, er bekymret for, at det, der tidligere blev beskrevet som en forventningskrise, kan blive en reel krise for ejendomsbranchen, når vi ser ind i 2023.

»Den høje inflation ser ikke ud til at forsvinde lige foreløbig. Derfor har ejendomsaktørerne endnu engang måttet nedjustere deres forventninger. Jeg frygter, at vi er i en nedadgående spiral, hvor effekterne kan være store,« siger direktøren i pressemeddelelsen.

Ifølge en opgørelse fra EjendomDanmark falder forventningerne til det totale afkast for 2022 til 4,5 procent, hvilket er det laveste forventede niveau til 2022 i tre år.

Det er en næsten en halvering af det total afkast, hvis man sammenligner med samme tidspunkt sidste år – hvilket vil være op mod 45 milliarder kroner i år.