»Har du nogensinde tænkt på at stoppe?«
Det lyder måske som et simpelt spørgsmål, men det var alligevel et øjeblik, der skulle blive livsændrende for 49-årige Martin Christensen.
For der var et eller andet over måden, sygeplejersken spurgte på, som rørte noget i Martin.
»Jeg svarede hende, at jeg røg 30 om dagen. Så tog hun mig i hånden og kiggede på mig. Det var ikke belærende, men som om hun virkelig ville mig det godt. Hun spurgte for min skyld. Der var et eller andet i måden, hun var på, sådan lidt mormor-agtig. Hun syntes, det var mange cigaretter,« husker den 49-årige mand tilbage.
Han har røget i 35 år, siden hans storebror lærte ham at ryge som ganske ung. Og ofte har han tænkt, at han gerne ville stoppe. Men det er kun blevet til et par timer, så var han på den igen.
I sidste uge kom det frem, at vi danskere har europarekord i KOL-dødsfald. Således døde 3.355 danskere af sygdommen, der også er kendt som rygerlunger, i 2020.
»Det er smerteligt, at vi kan have en toppost i sådan et godt land som Danmark. Det er jo en snigende sygdom, man går rundt med i lang tid, før den bliver opdaget. Derfor skal vi have øget fokus på at opspore sygdommen ved blandt andet at måle lungefunktion og hjælpe folk med at stoppe med at ryge,« siger direktøren i Lungeforeningen, Anne Brandt.
Martin kender kun alt for godt til KOL. Hans far havde både KOL og kræft, da han døde. Moderen døde også af kræft. De røg begge som skorstene, som Martin Christensen selv formulerer det.
»Min far tog sit iltapparat af for at ryge. Jeg kunne jo godt se, hvor det bar hen, men det var ikke nok til at få mig til at stoppe med at ryge dengang,« siger han og tilføjer:
»Selvom jeg nogle gange har fået sådan nogle hosteanfald, hvor jeg har tænkt: 'Hvorfor fanden kan du ikke snart holde op', så er jeg blevet ved.«
Men sygeplejersken, som han mødte i forbindelse med en skulderoperation, var altså det, der skulle til for at få sat skub i et rygestop.
Hun tilmeldte Martin et rygestopkursus på et lokalt sundhedscenter i Sønderjylland, hvor han bor. Han var meget i tvivl, om det var noget for ham. Og inden kurset gik i gang, sad han da også i bilen og røg.
»Nu havde jeg jo tilmeldt mig, så kunne jeg lige så godt prøve det i hvert fald en enkelt gang,« siger han.
På kurset blev deltagerne enige om en fælles dag, de skulle stoppe.
»Man kan jo også blive afhængig af nikotintyggegummi. Så det bedste var at tage en kold tyrker.«
Siden 29. august sidste år har Martin formået at være røgfri.
Han indrømmer gerne, at han sommetider er fristet, især efter han har spist eller i pauserne på arbejde. Men han er ikke 'faldet i' – og er fastsat på at gå ind i alderdommen uden en smøg i hånden og KOL eller kræft stående i sin sundhedsjournal.
»Vi lærte for eksempel, at det kan være en god idé at trække vejret dybt tre gange, det brugte jeg især i starten. Nu går jeg også mange ture med hunden, det får også tankerne væk fra røgen,« siger Martin Christensen.
I Lungeforeningen håber man på endnu flere eksempler som Martin i fremtiden, også selvom der formentlig er et stykke vej endnu:
»Vi har desværre et stort efterslæb, og vi er ikke lykkedes med at få bremset udviklingen. Vi har en del mennesker, der fortsat ryger, og dem skal vi nu gøre meget mere for at hjælpe. Rygning var en stor del af kulturen engang, og derfor skal vi have gjort op med holdningen om, at det er folks egen skyld, når de får KOL,« siger Anne Brandt.
Martin kan ikke huske navnet på den sygeplejerske, der hjalp ham med at komme i gang med rygestoppet. Men han er dybt taknemmelig for det lille skub, hun gav ham.
»Jeg havde ikke troet, det kunne lade sig gøre, men nu er jeg nået dertil, at jeg har vundet over mig selv,« siger Martin, der foruden et bedre helbred, hvor han ikke hiver efter vejret, også har sparet tusindvis af kroner på sin gamle uvane.
