Tavsheden fra kvindeorganisationerne er rungende. I dag er det nemlig lidt over en uge siden, at bogen 'Aisha Rebel' udkom.

Her beskriver en kvinde, hvordan hun blev voldtaget på bryllupsnatten, og hvordan hendes tunge blev brændt med en ske i et irakisk parallelsamfund i Danmark.

Alligevel har der stort set været stille fra kvindeorganisationer i Danmark, tordner socialdemokratiets værdiordfører Frederik Vad.

»Klassekampen er vendt på hovedet i de her sager,« skriver han søndag aften på X:

»Hvis Aisha havde været en hvid, langtuddannet og højtlønnet stemme fra en kreativ branche, der åbent kunne vise sit ansigt frem, så havde reaktionen været langt mere voldsom fra første dag.«

S-profilen fortsætter:

»Reaktionære kræfter har altid forsøgt at tage luften ud af kvindekampen. Men … hvorfor bidrager de progressive til det her, hvor kvindesagen vel næppe kan blive mere klar?«

Ifølge Frederik Vad er der en slående forskel på, hvordan netop den progressive elite reagerede, dengang MeToo-bølgen skyllede ind over Danmark - og så til nu. 

Han har et forsigtigt bud på, hvorfor kvindeorganisationerne har været tilbageholdende i at kommentere på Aishas vidnesbyrd:

»Måske kan nogle være optaget af identitetspleje, fordi det handler om en sag, hvor gerningsmændene tilhører en minoritet og ikke en majoritet. Man vil ikke blive beskyldt for at gå et højreorienteret ærinde.«

Kvinfo har ellers kommenteret på sagen i et LinkedIn-opslag i lørdags, hvor organisationen anerkender, at negativ social kontrol eksisterer.

Men Frederik Vad kritiserer alligevel reaktionen i sit opslag for at være »afdæmpet«.

Han nævner specifikt Kvinderådet, Dansk Kvindesamfund og UN Women Danmark i opslaget for ikke at have sagt noget i sagen om Aisha.

Er det fair at kalde kvindeorganisationers prioritering for tavshed eller omvendt klassekamp, bare fordi de ikke lægger samme politiske vægt på æresrelateret vold i parallelsamfund, som du gør?

»For mig er det ikke kun en sag om æresrelateret vold. Det er en sag om en kvinde, der er blevet voldtaget, tortureret og truet ihjel, fordi hun er kvinde. Det er en gigantisk kvindesag. Hvis det ikke kan rydde bordet for, hvad der burde prioriteres, så kan jeg ikke se, hvad ellers der skal til.«

Bruger du Aishas vidnesbyrd til at fremme din egen politiske dagsorden?

»Vi burde vende spørgsmålet om: politiserer alle de progressive organisationer, der skynder sig til tasterne, når der er en MeToo-sag? Spørgsmålet går aldrig den anden vej,« siger han og tilføjer:

»Det er selvfølgelig ikke politisering. Det er mit eget engagement.«

Forkert præmis

Kvinfos direktør Henriette Laursen afviser kritikken:

»Vi arbejder hver dag med negativ social kontrol i KVINFO i to forskellige projekter, som støtter kvinder direkte, så præmissen for Frederik Vads kommentar er forkert,« fortæller hun B.T.

»Vi gør, hvad vi kan for ikke at gå ind i de konkrete sager, men vi trækker perspektiverne ud for at skabe forandring på et politisk niveau.«

Dansk Kvindesamfund skriver i et svar til B.T., at de ikke modtog bogen om Aisha inden udgivelse, men at de aldrig går ind i personsager.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Kvinderådet og UN Women Danmark inden artiklens deadline.