»Det er min mavefornemmelse, at det ikke vil udvikle sig slemt i Danmark.«

Sådan lød det fra professor og faglig direktør på Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, for præcis 18 dage siden, da han blev spurgt til coronavirussen.

I dag sidder størstedelen af os i vores stuer med børnene hjemme fra institutionerne og med en stærk opfordring til at bruge så lidt tid som muligt med vores medborgere.

Men hvordan i alverden kunne det hele gå så galt? Og hvordan kunne myndighederne tage så meget fejl?

Vi skruer tiden tilbage til slutningen af januar.

I den kinesiske provins Wuhan er et helt særligt madmarked i fokus hos alt fra læger til landsdækkende medier.

Her langes der på daglig basis alt fra flagermus til slanger over disken uden strenge hygiejnekrav, men på det her tidspunkt er markedet lukket ned.

I knap en måned har de lokale læger i Wuhan nemlig kæmpet med en ny og ukendt virus, der spreder sig blandt kineserne i byen, og som begynder at skabe kapicitetsproblemer på hospitalerne.

epa08189965 People sell chickens while wearing protection mask to protect themselves from coronavirus and H5N1 Bird Flu at the market in Guangzhou, Guangdong Province, China, 03 February 2020. Wearing masks in metro and all public places in Guangzhou is mandatory and offenders faces penalties if they don't obey this law. After the coronavirus outbreak in Wuhan, Hubei province at the beginning of this year, the Ministry of Agriculture and Rural Affairs of China said in statement that authorities had culled almost 18, 000 chickens because of outbreak of H5N1 bird flu in Hunan province which is next to Hubei. EPA/ALEX PLAVEVSKI
epa08189965 People sell chickens while wearing protection mask to protect themselves from coronavirus and H5N1 Bird Flu at the market in Guangzhou, Guangdong Province, China, 03 February 2020. Wearing masks in metro and all public places in Guangzhou is mandatory and offenders faces penalties if they don't obey this law. After the coronavirus outbreak in Wuhan, Hubei province at the beginning of this year, the Ministry of Agriculture and Rural Affairs of China said in statement that authorities had culled almost 18, 000 chickens because of outbreak of H5N1 bird flu in Hunan province which is next to Hubei. EPA/ALEX PLAVEVSKI Foto: Alex Plavevski
Vis mere

Forskerne finder hurtigt ud af, at man har tilfælde af virussen tilbage i slutningen af 2019, og at alle pile peger på madmarkedet i Wuhan som dér, hvor udbruddet begyndte.

I disse dage – fra 24. januar til 29. januar – eksploderer antallet af smittede i Kina med næsten 1.000 hver eneste dag, og kurven af døde personer som følge af coronavirussen peger også op mod himlen.

Nu begynder vi for alvor at vågne op i resten af verden, og dagen efter – 30. januar – kommer Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, med en udtalelse, der får blodtrykket til at falde hos dem, der for alvor bør være bange for, at sådan en virus kommer til danske himmelstrøg.

»Vi vurderer fortsat, at faren for, at en smittet person kommer til Danmark, er lav. Men skulle det alligevel ske, er sundhedsvæsenet informeret om sygdommen, og hvorledes den skal håndteres,« forsikrer Søren Brostrøm i en pressemeddelelse.

Men han skal vise sig at tage godt og grundigt fejl.

Og det er på trods af, at det faktisk i løbet af februar virker til at gå godt med at lade Kina få styr på virussen og holde den fra at få fat i Europa.

..... indtil det går amok i Norditalien.

I den nordlige del af støvlelandet har man 20. februar fire smittede personer. Syv dage senere – 27. februar – er tallet 655.

Intensivafdelingen på hospitalet i Cremona er hårdt presset.
Intensivafdelingen på hospitalet i Cremona er hårdt presset. Foto: LA7 PIAZZAPULITA
Vis mere

Samme dag bliver der skrevet danmarkshistorie herhjemme.

'Første dansker smittet med coronavirus,' lyder en overskrift fra B.T., efter en TV 2-ansat hjemvendt fra en skiferie i Norditalien er blevet smittet med virussen.

Der er der dog ingen grund til for alvor at blive bekymret, slår professor og faglig direktør på Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, altså fast, da han samme dag fortæller, at »det er hans mavefornemmelse, at det ikke vil udvikle sig slemt i Danmark«.

Men hvordan kan det være, at myndighederne på det her tidspunkt maner til ro, når vi i dag er i nærmest undtagelsestilstand?

»Det er jo svært for mig at sige, men jeg tror i første omgang, at der har ligget en følelse af, at ingen rigtig ikke kunne forestille sig, at det ville gå så galt. På det faglige plan kunne vi kalkulere med muligheden, men reelt set har vi haft en tyrkertro på, at så galt går det ikke,« er det bedste bud fra Allan Randrup Thomsen, der er professor i virologi på Københavns Universitet.

Og så tror han samtidig, at man nok har været lidt mere bekymret, end man har givet udtryk for.

»En anden ting er, at Sundhedsstyrelsens opgave er, at folk ikke går i panik, og på det tidspunkt var der ikke rigtig nogen grund til at skabe panik. Så mon ikke, at de havde lidt mere mistanke, end de gav udtryk for,« siger han.

Nå, men tilbage til slutningen af februar og begyndelsen af marts.

I Danmark har vi kikkerten rettet mod Norditalien og er særdeles opmærksomme på, at folk kan komme hjem med virussen derfra, så vi tester på livet løs.

En sygeplejerske måler en kvindes temperatur i teltet uden for hospitalet, hvor personer med symptomer bliver testet.
En sygeplejerske måler en kvindes temperatur i teltet uden for hospitalet, hvor personer med symptomer bliver testet. Foto: MIGUEL MEDINA
Vis mere

Men så er der en anden gruppe, som vi ikke tester.

Det er de skiglade danskere, der har taget rejsen hjem fra Ischgl i Østrig, hvor der er blevet tilbagelagt masser af løjper, men også drukket en masse øl og festet på de mange afterski-barer.

Området er nemlig ikke kategoriseret som et 'udsat område', så selvom hundredvis af skiglade danskere kommer hjem fra Ischgl med coronavirus-symptomer, er beskeden fra deres praktiserende læger klokkeklar:

»Der er ikke noget at være bange for, når I kommer fra det område.«

Men det viste sig at være et meget dårligt råd.

Mange af de hjemvendte danskere er nemlig smittet med coronavirus, men i stedet for, at de ryger i karantæne, fortsætter de på vanlig vis deres dagligdag herhjemme, mens de smitter deres nærmeste, kollegaerne og vennerne.

En af dem er eksempelvis Martin Tage Poulsen, der ender med at smitte sin etårige datter.

Og sådan sker det, at coronavirussen får lov at sprede sig og sætte sig fast i Danmark.

Det manglende fokus på Østrig har et hav af konsekvenser, men allermest tydeligt bliver det, da Mette Frederiksen onsdag 11. marts toner frem på landsdækkende tv klokken 20.30.

Beskeden er klar: Vi lukker Danmark ned.

Statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde i Statsministeriets spejlsal, fredag aften den 13. marts 2020. Regeringen bebudede midlertidig lukning af de danske grænser fra lørdag klokken 12. Det betyder, at der bliver indført grænsekontrol. Kontrollen gælder til og med påske, dvs. en måned. Det sker for at dæmme op for spredningen af coronavirus. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix)
Statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde i Statsministeriets spejlsal, fredag aften den 13. marts 2020. Regeringen bebudede midlertidig lukning af de danske grænser fra lørdag klokken 12. Det betyder, at der bliver indført grænsekontrol. Kontrollen gælder til og med påske, dvs. en måned. Det sker for at dæmme op for spredningen af coronavirus. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix) Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Siden er tiltagene blevet voldsomme og smitteantallet større, mens vi også forventer et voldsomt mørketal af danske borgere, der følger myndighedernes anbefalinger om at blive hjemme med coronavirus-lignende symptomer og lade kroppen besejre sygdommen.

Lige nu er der et par centrale spørgsmål, der optager alle danskerne: Hvor alvorligt ender det her med at blive? Hvornår får vi besejret udbruddet? Hvor mange vil ende med at dø?

Men hvis vi for et øjeblik skal stoppe med at kigge fremad og i stedet rette kikkerten bagud, presser andre spørgsmål sig på:

Er der blevet begået markante fejl fra de danske myndigheder? Var man for lang tid om at gøre Østrig til et udsat område?

Både de fremad- og bagudskuende spørgsmål får vi først svar på om lang tid, men indtil videre vil Allan Randrup Thomsen gerne svare på de sidstnævnte:

»Det er nemt at være bagklog, og jeg synes ikke, at der er begået nogen store fejl. Jeg har i mine 40 år ikke set noget lignende, så det er en svær situation. Det har været absurd at følge med i,« siger han.