46-årige Jacob Lejbowicz har ligesom mange andre selvstændige erhvervsdrivende set sig nødsaget til at dreje nøglen om for en stund.
Men i stedet for at sætte sig ned og have ondt af sig selv og håbe på statsstøtte til sin konsulentvirksomhed har han valgt at tage sagen i egen hånd.
Derfor har han skiftet lederskabsbøger og lyseblå skjorte ud med boremaskiner og orange sikkerhedshjelm.
»Jeg begyndte at tænke ud i muligheder. Jeg ville ikke være afhængig af, at staten skulle støtte mig eller sørge for, jeg kom igennem det her. Da jeg så, at man kunne søge om statsstøtte, tænkte jeg, 'ej, nu har jeg sgu klaret mig selv alle de her år. Så hvorfor skulle jeg ikke også kunne tage det her bump på vejen?'« siger Jacob Lejbowicz.
Da han startede sin virksomhed, der tilbyder rådgivning i lederskab op for fem år siden, havde han ikke lige regnet med, at en verdensomspændende pandemi ville lægge forretningen ned, netop da det gik allerbedst.
Men han har ikke tænkt sig at græde over spildt mælk og tabte kunder. Han har tænkt sig at sikre sig en indtjening.
Og det har han gjort ved at finde en alternativ kilde i form af et komplet brancheskift.
»Det er første gang, jeg arbejder på en byggeplads. Det er helt nyt for mig. Det, jeg laver lige nu, er at gå og bore huller i 12 timer om dagen,« siger Jacob Lejbowicz og fortæller videre:
»På en uge med fysisk hårdt arbejde i 40 timer tjener jeg det samme, som jeg før kunne tjene på en dag ved bare at stå og tale.«
Ifølge ham har det at arbejde på en byggeplads givet ham en langt bedre forståelse for det, han arbejder med til hverdag. Nemlig, hvordan man skaber ægte arbejdsglæde med tillidsbaseret ledelse.
»Det er også et slags field-study for mig. Så kan jeg se, at den måde, lederne arbejder på, ikke understøtter det, jeg kommer med i min virksomhed normalt. De gør det på en helt anden måde. Det er spændende,« lyder det fra Jacob Lejbowicz.
For ham har det slet ikke været en mulighed at skulle bede staten om støtte, da der findes så mange alternative muligheder for at tjene pengene selv, siger han og fortæller om dengang, virksomheden endnu ikke tjente penge, og han var nødt til at køre rundt i Sverige og indsamle skraldespande for at tjene til dagen og vejen.
»Jeg har aldrig været for fin til bare at gøre det, der skal til,« siger Jacob Lejbowicz.
Og sikkerhedshjelmen og boremaskinen bliver ikke lagt på hylden lige foreløbig. Jacob Lejbowicz regner først med at kunne vende tilbage til sin konsulentvirksomhed, når sommerferien er slut.
Så i de næste mange uger står den på mere fysisk hårdt arbejde for den 46-årige entreprenør, der fortæller, at han i princippet godt kunne have klaret sig uden sit nye erhverv som bygningsarbejder.
»Egentlig behøvede jeg ikke gøre det. Jeg har en kassekredit på 100.000 kroner, men jeg synes, det ville være ærgerligt at begynde at bruge af det. Så kunne man lige så godt bare få noget ud af det,« siger han.
Jacob Lejbowicz er medlem af en Facebook-gruppe, der hedder 'debatgruppe for soloselvstændige, freelancers og mikrovirksomheder'. Og her postede han et lørdag et opslag, fordi han var en smule træt af mentaliteten, han fandt derinde.
»Alle de opslag, jeg havde læst, handlede om, 'hvordan jeg kan få støtte, hvad jeg kan få'. Det hele handlede om det. Og der tænkte jeg bare, 'puha, har vi virkelig udtømt alle muligheder for at kunne klare den selv?'« siger han og afslutter:
»Det er jo ligesom det, der ligger i at være selvstændig – at man klarer den selv.«
»Jeg er helt med på, at der er nogen, der ikke har mulighed for alternativ indtjening, og de skal selvfølgelig have støtten. Men vi er bare nogen, der måske kunne tænke ud af boksen. Man kan gøre, som jeg har gjort: skifte branche fuldstændig, så man kan klare den selv. Den mentalitet syntes jeg bare, der trængte til, så det måske kunne inspirere nogen til også at gøre noget selv.«
