Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Det milde efterårsvejr får blomsterne til at skyde op igen.
Selvom vi befinder os i midten af november, får varmen planterne til at tro, at det er forår.
Det skriver TV 2 Nord.
Naturen skifter karakter, og vejret bliver varmere. Derfor er det ikke unormalt at se morgenfruer og brumbasser i november , fortæller naturvejleder i Vesthimmerlands Kommune Karin Winther.
Selv har hun haft jordbærplanter og morgenfruer, der blomstre op på ny i november.
Normalt vil der være nattefrost i november, men de seneste år har vi haft varme efterårsmåneder. Og i år har der været temperaturer helt op på 15 grader i dagtimerne.
»Vi var lige nede at vende på et tidspunkt, hvor vi fik kulde. Der registrerede planterne, at 'nu er det vinter, der har lige været koldt'. Men nu er det varmt, så de tror, de kan tage en sæson mere,« fortæller Karin Winther.
Det er ifølge naturvejlederen særligt frøplanter som netop morgenfruer, der kommer igen. Og bierne har ingen grund til at gå i vinterhi, når der fortsat er planter og blomster.