Togbusser kører fortsat på Lokaltogs strækninger i Nordsjælland over weekenden.

Det bekræfter Movia, som varetager bus- og lokalbanedrift, over for Ritzau.

En kollektiv sygemelding fra medarbejdere ved Lokaltog satte fredag en stopper for al togdrift.

Derfor blev der indsat togbusser, og de kører videre lørdag og søndag.

Lokaltogs drift bliver tidligst genoptaget mandag på grund af en sygemelding fra samtlige medarbejdere i driftscentralen i Hillerød.