Flere tusinde mælkekasser og indkøbskurve forsvinder hvert år fra landets supermarkeder og havner efterfølgende på genbrugspladsen.

Og problemet skaber stor utilfredshed flere steder.

Det skriver JydskeVestkysten, som har talt med tidligere købmand Jens Kjær Jensen, som er vred over det, han ser i containerne.

»Det burde slet ikke forekomme, at der er personer, som i den grad ikke respekterer andres værdier, men behandler tingene på en skødesløs måde. Det er under al kritik,« siger Jens Kjær Jensen til mediet.

Hos Arla er de mange forsvundne mælkekasser et stort problem, og mejerigiganten vurderer, at der hvert år forsvinder omkring 300.000 mælkekasser, som koster selskabet millioner knap syv millioner kroner..

I 2017 satte Arla en kampagne i gang, der skulle sikre, at nogle af de mange mælkekasser fandt vej tilbage til mejerierne.

Det resulterede i, at mellem 75.000 og 80.000 af kasserne blev returneret til mejeriselskabet, som dog står tilbage med en stor regning, når de bortkomne mælkekasser skal erstattes.

Miljøbelastningen fra den ekstra produktion af mælkekasser svarer til et års elforbrug for en hel lille landsby, forklarede Jesper Skovlund i 2017:

»Arla er ejet af landmændene, og det er jo ikke en optimal måde at bruge vores penge på.