Når to personer har været sammen hele livet, bemærker de selv de mindste forandringer hos hinanden.

For skotske Joy Milne var det kropslugten hos hendes barndomskæreste, senere ægtemand og far til deres tre børn. Lugten af Parkinsons sygsom.

I 2015 gjorde det hende verdensberømt som kvinden, der kunne lugte Parkinsons sygdom. I en ny undersøgelse har forskerne fundet forklaringen bag, som de nu håber kan hjælpe med tidligt at diagnosticere sygdommen.

For Joy Milne begyndte det hele i midten af deres 30'ere. Hun bemærkede gradvist, hvordan hendes mand, Les, havde fået en form for træagtig moskuslugt omkring sig.

»Jeg synes, at han begyndte at lugte ubehageligt, og selvom vi var - og fortsatte med at være - et lykkeligt ægtepar, så var jeg altid bevidst om lugten,« har Joy tidligere forklaret til Daily Mail.

Diskret spurgte hun ham: Hvor ofte går du i bad og børster dine tænder? For hvad skulle forklaringen ellers være?

Seks år senere blev hendes mand diagnosticeret med Parkinsons sygsom. En sygdom, der langsomt over årene angriber nervesystemet. Følgerne er ofte rysten på hånden, nedsatte bevægelser, stivhed i musklerne, dårlig balance og kognitive vanskeligheder. I Danmark har ca. 7300 personer Parkinsons sygdom.

I de efterfølgende 20 år så Joy Milne sin livsledsager gå fra at være en klog og atletisk mand til en skygge af sig selv. I en alder af 50 år kunne han ikke længere arbejde som anæstesilæge på grund af rystelser og manglende koncentration.

Han blev mere og mere afhængig af rollator og kunne heller ikke længere deltage i sociale begivenheder eller samtaler ved middagsselskaberne.

I 2005 flyttede de fra Cheshire i England tilbage til Skotland, hvor de mødte hinanden som 16-årige. Her begyndte Joy Milne at ledsage sin mand til støttegrupper for Parkinsons-patienter.

Da de forlod mødet første gang, sagde hun til sin mand: 'De mennesker med Parkinsons sygdom i lokalet lugtede ligesom dig.'

Ved det næste møde var oplevelsen den samme. Joy Mile kunne lugte samme markante duft hos alle patienter i lokalet.

Det var først i 2010, hvor Joy Milne overværede et foredrag med Tilo Kunath, der forsker i Parkinsons sygdom, at hun satte ord på sine erfaringer.

At der skulle være en sammenhæng mellem en given lugt og Parkinsons sygdom, var dog helt ukendt for forskeren. Året efter drøftede forskeren alligevel emnet med en kollega inden for kræftområdet, som forklarede, at nogle former for kræft faktisk også har en særskilt lugt. Joy Milne behøvede derfor ikke være skør.

Joy Milne blev efterfølgende inviteret til en række testundersøgelser på Edinburgh University, hvor hun skulle lugte til 12 T-shirts, hvor halvdelen var fra Parkinsons-patienter. Hun identificerede alle seks rigtigt, men hun fandt også en syvende fra kontrolgruppen, der otte måneder senere viste sig at blive diagnosticeret med Parkinsons sygdom.

I en ny undersøgelse, som har været tre år undervejs i samarbejde med Joy Milne, har forskerne fra Manchester fundet en række molekyler på huden, der hænger sammen med lugten fra Parkinsons-patienter.

Et gennembrud, som forskerne håber kan hjælpe til tidligt at identificere Parkinsons sygdom, skriver BBC.

Personer med Parkinsons sygdom danner mere hipposyre, icosan og octadecanal, der findes i den olie, som kirtlerne på huden producerer.

»Vi fandt elementer, som findes i et større omfang hos personer med Parkinsons sygdom, og det er grunden til, at Joy Milne kunne lugte en forskel. Hun kunne lugte folk, der havde Parkinsons sygdom,« forklarer professor Perdita Barran, der er hovedforfatter på undersøgelsen.

Joy Milnes mand, Les, døde i 2015.