Hjernen gennemgår fem forskellige faser gennem et liv med fire milepæle, når man runder henholdsvis 9 år, 32 år, 66 år og 83 år.

Det viser et nyt studie med hjernescanninger af omkring 4000 mennesker op til 90 år, skriver BBC og The Guardian.

Bag studiet står forskere fra University of Cambridge.

Forskerne peger på, at hjernen konstant ændrer sig som reaktion på ny viden og erfaring, men ikke i et jævnt og ubrudt mønster fra fødsel til død.

Derimod sker udviklingen altså i fem faser, viser forskningen.

Bag undersøgelsen står blandt andre professor og forsker i neuroinformatik ved Cambridge Duncan Astle.

- Når vi ser tilbage, har mange af os en følelse af, at vores liv har været præget af forskellige faser. Det viser sig, at hjernen også gennemgår disse epoker, siger han ifølge The Guardian.

Det er i fasen fra alderen 9 år og til 32 år, at hjernens netværk af neuroner på det eneste tidspunkt bliver mere effektivt. Det er ifølge BBC her, at hjernen "topper".

Alexa Mousley, som også har været med til at lave undersøgelsen, siger til BBC, at det stemmer overens med tidligere målinger af hjernefunktion. De antyder, at hjernefunktionen når sit højdepunkt i begyndelsen af 30'erne.

Herefter følger den længste periode, som varer i over tre årtier til midten af 60'erne. 66 års-alderen markerer begyndelsen på en tidlig aldring af hjernen.

Til slut tager den sene aldringsfase form omkring 83 år, beskriver The Guardian.

Forskerne har set på hjernens organisering ud fra 12 forskellige parametre, blandt andet hvor effektive ledningsbanerne i hjernen er.

Alexa Mousley siger til The Guardian, at resultaterne kan give indsigt i risikoen for forstyrrelser i den mentale sundhed, som hyppigst opstår i ungdomsårene.

Der er tale om et solidt studie på grund af de mange scanninger og data, vurderer Michael Winterdahl, som er hjerneforsker med ekspertise i hjernescanninger og samspillet mellem hormoner og hjernen.

Han arbejder som seniorforsker ved Sexologisk Center på Aalborg Universitetshospital.

Resultaterne overrasker ikke som sådan Michael Winterdahl.

- Man kunne tænke, at hjernen er færdigudviklet i 20'erne, og så er det derfra en gradvis nedadgående kurve. Men vi ved godt, at det ikke fungerer sådan.

- Det her passer med de hormonelle forandringer, man gennemgår i livet, siger han.

En svaghed ved studiet er, at det ikke ser på mænd og kvinder adskilt, og om eksempelvis hormonelle forandringer hos kvinder som graviditet og menopause kan have en betydning.

- Hvis man tager højde for køn, forklarer det måske nogle af variationerne i studiet. En hjerne er aldrig stabil, men ændrer sig hele tiden, og hormoner betyder meget. Så hvis man ikke tager højde for køn, misser man et rimelig stort parameter, siger Michael Winterdahl.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Nature Communications.

/ritzau/