En amerikansk måling har fået forskerne til at spærre øjnene op. 

For i al den tid forskerne har målt indholdet af kuldioxid i atmosfæren, har de aldrig målt så høje niveauer, skriver Dagbladet

To gange i sidste uge målte Mauna Loa observatoriet på Hawaii et dagligt gennemsnit af kuldioxid i atmosfæren på over 430 dele per million. 

Det er formentlig første gang i mindst tre millioner år, at CO₂ i atmosfæren når sådan et niveau. 

ICCI – netværket for forskere og politikere, der forsøger at mindske klimaforandringerne – beskrev målingen som en rød advarsel. 

Ifølge dem, er det et tegn på, at udledningen af fossile brændstoffer skubber klimaet mod mere ekstreme og dødelige forhold.

Klimaforsker ved Cicero Bjørn Samset finder også tallene påfaldende. 

»Tallene er så meget højere end normalt. Der er flere faktorer, der påvirker det,« siger han til Dagbladet. 

Han mener, at stigningen skyldes rekordhøje CO₂-udledninger fra mennesker og skovbrande. Derudover peger han også på, at en del af udledningen kan komme fra optøede områder af permafrost.