»Det er en katastrofe, lidt i slowmotion, som foregår for øjnene af os.«
Sådan siger professor i mikrobiologi ved Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet, Dennis Sandris Nielsen, da han skal beskrive en måske kommende, ny global sundhedskrise under opsejling.
Udtalelsen kommer i kølvandet på den ny dokumentarfilm 'The Invisible Extinction' (den usynlige udryddelse, red.), der har verdenspremiere på filmfestivalen CPH:DOX i denne uge.
Mere konkret består udryddelsen i, at vi ved overforbrug af antibiotika, selvvalgte kejsersnit og forarbejdede fødevarer kan ødelægge sunde bakterier i vores kroppe.
»I løbet af de seneste 100 år har vi været utrolig dygtige til at slå bakterier ihjel, men i den forbindelse er vi kommet til at fjerne nogle af de gode mikroorganismer, som vi har brug for til at stimulere vores immunsystem tidligt i livet, så det opfører sig hensigtsmæssigt,« siger Dennis Sandris Nielsen.
I dokumentarfilmen, der er skabt af amerikanske Steven Lawrence og Sarah Schenck, får man en nærmere forklaring af, hvorfor det er så vigtigt at bevare de sunde bakterier – eller de såkaldte mikrober, som de også kaldes – i vores luftveje og tarme.
Skal man forklare det kort, handler det om, at vi måske kan forebygge og i fremtiden kurere en lang række sygdomme, som for eksempel astma, fødevareallergi, overvægt, diabetes og muligvis autisme. Hvis vi altså formår at fremme de sunde bakterier i vores indre.
»Tabet af de gode bakterier kan medføre, at immunsystemet bliver uddannet forkert, og at man kan få forstyrrelser i dele af kroppens normale drift. Derved kan vi risikere en øget forekomst af sygdommene,« siger Dennis Sandris Nielsen og tilføjer:
»Vi har jo desværre et stigende problem med antibiotikaresistens, specielt i Fjernøsten, i et omfang, man slet ikke kan forestille sig. Det kan være et spørgsmål om tid, før en uheldig turist slæber noget med hjem, vi ikke kan behandle. Og så kan vi risikere at stå over for den helt store sundhedskrise,« siger han.
Han er på linje med de amerikanske forskere, der anbefaler, at man kun giver børn antibiotika, når det er nødvendigt, så man netop undgår at dræbe de sunde bakterier.
Læge og lektor i mikrobiologi Jakob Stokholm, Dansk BørneAstma Center, har især beskæftiget sig med børnene – herunder hvad et kejsersnit betyder for bakteriesammensætningen i vores tarme og udviklingen af astma og allergi.
Det er nogle af de sygdomme, forskerne er længere med at forstå end andre.
»Vi har påvist, at børn født ved kejsersnit har en skæv bakteriesammensætning og større risiko for at udvikle astma,« siger Jakob Stokholm, der dog skynder sig at berolige eventuelle bekymrede forældre:
»Hvis bakteriesammensætningen normaliseres i løbet af det første år, så mister barnet den øgede risiko,« siger lektoren, der samtidig understreger, at et kejsersnit i mange tilfælde kan være nødvendigt og redde liv.
'Normaliseringen' kan for eksempel ske ved, at barnet udsættes for bakterier i form af selskab af søskende, mor og far, hund eller kat eller en hverdag tæt på naturen.
»Så det store fremtidsperspektiv er, at man sætter tidligt ind hos børnene, fordi bakteriesammensætningen i de første leveår kan præges, mens det er relativ svært for nye bakterier at sætte sig fast hos en voksen. Man kan godt påvirke tarmens bakteriesamfund ved ændre sin kost radikalt, for eksempel gå fra kødspisende til veganer, men ellers er det svært at ændre mikroberne,« siger Jakob Stokholm.
Fremtidsperspektiverne inden for de sunde bakterier er ifølge forskere, at vi måske i pilleform vil kunne tilføre sunde baktier. En form for probiotika, der er mere evidensbaseret, end hvad der i dag er tilfældet med mange af de tilskud, man kan købe på markedet.
Men det forudsætter selvfølgelig, at vi ikke inden da når at udrydde de sunde bakterier.
Del: